Boot’s Camp

Jeg endte med at melde fra til Hareskovløbet igår – vejret var ellers glimrende, men jeg har haft noget ømhed i skinnebenene siden weekenden. Nu har jeg efterhånden prøvet at have skinnebensbetændelse et par gange, så jeg ved hvordan det føles, og derfor valgte jeg at melde fra. Jeg synes ikke der var nogen grund til at presse citronen. Bliver sgu nødt til at tage op til Løberen i Lyngby og se hvad de siger mht. at få nogle indlæg. Noget må der gøres!

I aften skal jeg ses med min veninde Mille og det ender nok med at vi går ud at spise som sædvanlig. Kl. 7 imorges skrev jeg en sms til hende, om vi ikke skulle prøve at lade være at ryge idag. Jeg har ikke røget siden sidst jeg sås med hende, og det er en uge siden idag. Jeg har det rigtig godt med det og har heller ikke haft lyst. Derfor ville det være lækkert at kunne lade være idag også.

Jeg foreslog faktisk, at vi skulle sætte os i ikke-ryger afdelingen, hvis vi tog ud at spise. Så sidder man da ihvertfald ikke midt i fristelsen. Men jeg ved ikke hvad hun siger til det – måske synes hun jeg er ved at blive sippet?

Imorgen tidlig skal jeg forresten ha’ taget blodprøve til en helbredsundersøgelse, som virksomheden tilbyder hvert andet år. Jeg kom ikke med sidst, så denne gang meldte jeg mig til med det samme. Selve helbredsundersøgelsen er næste uge – én grund mere til ikke at ryge idag. Mener jeg har læst, at blodets evne til at transportere ilt reduceres, når man ryger. Så i en blodprøve må det jo også kunne “ses”, hvis jeg nakker 15-20 smøger i aften, og så bliver prøven jo ikke særlig sandfærdig.

Lørdag skal jeg til polterabend og så har jeg bare den vildeste arbejdslede i øjeblikket. Jeg har aldrig været mere umotiveret end jeg er i disse dage og det er supernederen.

Men så kan man jo glæde sig til at det er fredag imorgen, og at jeg har fri mandag og at tirsdag er en helligdag på mit arbejde :oD

Jeg løbetræner 3 gange om ugen og har gjort det i omkring halvanden måned. Før det styrketrænede jeg i et træningscenter og løb enten lidt på løbebånd eller cyklede på kondicykel. Før jeg startede med at styrketræne i august 2006 var jeg gået igang med at løbetræne, men hver gang jeg begyndte at kunne se nogle fremskridt fik jeg skinnebensbetændelse. Derfor har jeg hele tiden fedtet rundt nede omkring de 3 km.

Men nu er jeg altså kommet rigtig godt igang med at løbe 3 gange om ugen. Jeg kan da godt mærke skinnebenene rør på sig engang imellem, men det føles heldigvis slet ikke ligesom sidst. Jeg deltog i mit første løb her den 15. maj 2007, som var en 5 km stafet afholdt af BEC (Bankernes Edb Central). Det gik over al forventning – min løbemakker og jeg løb de 2 x 2,5 km på lige omkring 30 minutter. Det er en okay tid for en femmer, når man ikke er i overdrevet god form.

Det var en succesoplevelse for mig og gav lige motivationen et notch up. Efter stafetten ventede jeg 5 dage med at tage ud at løbe igen, bare for at være på den sikre side mht. benene. Jeg har ikke forsøgt at løbe en 5 km hver gang siden stafetten, for det føler jeg mig ikke klar til. Men efter stafetten har jeg lavet nogle rimelig dårlige tider – fx 3,16 km på 21 minutter og 4,2 km på 32 minutter. Jeg har godt nok primært fokuseret på at løbe og blive ved med at løbe i stedet for pludselig at være nødt til at tage en gåpause, som jeg har gjort tidligere.

I lørdags var jeg ude at løbe og det gik helt ad helvede til. Halvvejs igennem ruten på 4,5 km fik jeg vildt ondt i højre side, lidt nedenfor ribbenene, og det nægtede bare at gå væk. Til sidst blev jeg nødt til at gå og så var jeg sur, demotiveret og ville rimelig meget skide resten af ruten en lang fanfare. Idag var jeg ude og ville tage 4,5 km, men efter 3,6 km (som jeg i øvrigt var 25 minutter om at løbe, Christ!) var jeg drænet for energi.

Jeg spekulerer lidt på om det måske er mangel på kulhydrater? I lørdags og idag har jeg jo haft fri og har ikke indtaget samme mængde mad som jeg gør i løbet af en dag, når jeg er på arbejde. Hmm, det skal der nok lige tænkes over.

Anyway, efter BEC stafetten var jeg optimistisk og meldte mig til Hareskovløbet, som afholdes på onsdag. Jeg er meldt til i 5 km klassen, men har fået at vide at der er mange buler på ruten, så jeg er lidt i tvivl om jeg kan klare det endnu.

Men lad os nu se. Lige nu hænger motivationen også en hel del på vejret – hvis det står ned i lårfede stænger vil jeg nok overveje bare at køre hjem efter arbejde i stedet for.

Det skulle være så lækkert at lave pizza på sådan en pizzasten, man kan købe til sin grill. Min kæreste har købt sådan en sten til Weber’en, og eftersom vi har lavet en tradition for at spise (hjemmelavet) pizza herhjemme om søndagen skulle vi prøve den igår.

Sådan gør du:

• Forbered dejen til pizzabunden.
• Pizzastenen forvarmes i grillen ca. 10 minutter før pizzaen ligges på.
• Lige inden dejen ligges på pizzastenen, drysses pizzastenen med lidt mel.
• Når dejen er lagt på stenen, spredes tomatsaucen ud i et jævnt lag.
• (Resten af fyldet lægges på).

Sådan gjorde vi:

• Forbered dejen til pizzabunden. Check.
• Pizzastenen forvarmes i grillen ca. 10 min. Check.
• Lige inden dejen ligges på pizzastenen, drysses pizzastenen med lidt mel. Ææh … det glemte vi.
• Når dejen er lagt på … her gik det galt.

Vi havde læst vejledningen, men tænkte alligevel, at det sgu da var noget lal at stå derude og ligge ting på pizzaen. Så ville bunden jo næsten være færdig før alt fyldet var kommet på. Vi laver den sgu da bare lige her i køkkenet og tager den ud på et fleksibelt nylonskærebræt, så kan vi lige slide den ned på stenen. Det er nemt!

Yes, det var nemlig ikke spor nemt. Før det første ville bunden nødigt slippe skærebrættet, så 1/4 af pizzaen hvilede på pizzastenen, mens resten af pizzaen sad fast. Min kæreste holdt skærebrættet og var altså ved at få brændt nallerne af af at holde dem ind over grillen. Jeg spurtede ind i køkkenet for at hente to spatler, som vi kunne lirke pizzaen over på stenen med.

Men min kæreste og jeg var tydeligvis ikke enige om hvordan det skulle gøres, og det endte med at stod ude i haven og råbte ad hinanden med spatler og pizza i hænderne. Til sidst slap han lortet og nærmest kylede det ned i grillen, fordi han ikke kunne holde hænderne over den varme grill længere.

Dér lå pizzaen som en opsprættet calzone, halvt på pizzastenen og halvt på grillristen. Jeg ville ønske jeg havde taget et billede, for det var pænt nederen at se på. Sure gik vi hver til sit i en halv times tid, og så endte det med, at jeg lavede det, som det var meningen at vi skulle ha’ idag. Så vi fik da mad.

Så husk mel på pizzastenen og lav for guds skyld pizzaen derude, som der også står i vejledningen. Det prøver vi i aften, når jeg har købt ind til endnu en pizza :o)

… på spil hos Danske Spil. Således var overskriften på en mail jeg fik idag fra Danske Spil. Jeg spillede Lotto for første gang i lang tid igår og lur mig om jeg ikke har vundet.

Naivt forhåbningsfuld åbner jeg mailen og har ubevidst krydset alt, hvad der kan krydses, mens mine øjne vandrer ned for at finde …

Vundet beløb: 38

Wow! Verden er min! Jeg kan bestikke Gud og hver mand. 38 kr, det skal sateme fejres. Det er jo næsten alt for meget.

Hvorfor er det aldrig sådan én som mig, der vinder de 31 millioner? Som ville betale sit realkreditlån ud, købe en Audi A6 Avant, få lavet alt på huset færdigt, blive gift med min kæreste, investere til et bæredygtigt afkast, give en masse penge til forbedring af den globale dyrevelfærd samt bevarelse af verdens regnskove?

Næh nej, det er meget federe når det er 83-årige Hr. Madsen fra Øster Tørslev, som nok skal ha’ en ny kaffepose eller et nyt dæk til sin cykel, og som i øvrigt overhovedet ikke har noget at bruge pengene til, fordi han sidder på plejehjem og desværre ikke har nogen arvinger, der kunne ryge i totterne på hinanden i pengegriskhed.

Det værste ved de 38 kr er, at jeg ikke engang får dækket den 50′er jeg spillede for. Øv …

Hvor svært kan det være? Åbenbart meget svært, når man er ligeså ynkelig som mig. Hvis du har læst 101 hurtige om mig ved du, at jeg holdt op med at ryge i januar 2006. Eller … da holdt jeg op med at ryge hver dag, lad os sige det sådan. Jeg har røget masser af smøger siden, men jeg prøver at holde det på et minimum, der hedder festlige lejligheder. Det går egentlig også meget godt … med én undtagelse.

Min veninde Mille og jeg ses måske en gang om ugen, hvor vi oftest går ud til middag, får et par glas vin og noget caffe latte. Og når vi er sammen kan vi tydeligvis ikke styre det – nu skal vi ryge! Førhen glædede jeg mig nærmest ekstra til vores ugentlig thing, fordi jeg vidste at vi skulle ryge. Jeg glæder mig selvfølgelig stadigvæk, men nu gruer jeg lidt for om vi mon kommer til at ryge.

De sidste mange gange har vi sms’et sammen om morgenen - og igår var ingen undtagelse – og har aftalt at, “okay, I DAG ryger vi ikke,” for det kan jo ikke passe at vi har så lidt viljestyrke, vel? Jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at jo, det kan godt passe, for som dagen skrider frem tænker jeg mere og mere på cigaretter og når jeg skal til at køre fra arbejde og hjem til hende, har jeg nærmest udviklet en sygelig trang til en smøg.

Hvilket er latterligt, for de fleste dage tænker jeg slet ikke på at ryge - kun hvis der kommer nogen forbi derhjemme, som tænder en smøg. Så får jeg næsten altid lyst til også at tage én. Somme tider gør jeg det også, for jeg gider ikke forbyde mig selv at ryge.

Men når jeg kommer hjem efter at ha’ været ude med C. har vi alligevel fårt røget so meget, at vi selv synes det er decideret klamt. Jeg stinker af røg, mit hår stinker af røg, mit tøj, min jakke, sikkert også foret i min taske for slet ikke at tale om, at mine hænder bliver ved at lugte underligt selvom jeg vasker dem 20 gange.

Jeg kommer altid relativt sent hjem, så jeg går bare direkte på for at gøre mig klar til at gå i seng. Men så er både jeg og min inkarnerede ikke-ryger kæreste ved at knække os over hvor meget mit hår stinker. Jeg har hjertebanken, min puls knalder helt vildt derudad og jeg føler mig stakåndet. Kort sagt har jeg ret svært ved sådan at “falde ned” eller hvad man skal kalde det.

Når jeg har røget sådan sover jeg som regel ad helvede til om natten, meget uroligt og vågner mange gange. Om morgenen er jeg usigelig træt, tør i munden og vildt tørstig - jeg har det egentlig bare som man kan ha’ det, hvis man fik lidt for meget rødvin igår og lidt for lidt søvn i nat. Og jeg VED det! Jeg VED, at jeg får det sådan dagen efter og hver gang siger jeg til mig selv, at idag når jeg mødes med C. skal jeg IKKE ryge. Men jeg falder altid i, og det pisser mig af.

Og idag skal jeg fx ud at løbe efter arbejde - så snupper jeg 5 km på Køge Ås, og jeg VED at jeg bliver straffet rent respirationsmæssigt. Jeg kan garanteret ikke engang løbe de 5 km fordi jeg absolut skulle inhalere 15 smøger på 5 timer i aftes - og halvdelen af dem havde jeg ikke engang lyst til.

Det var super hyggeligt, men øv, hvor det pisser mig af at jeg har så lidt viljestyrke på det område. Bevares, jeg synes godt at man må ha’ en enkelt last - man skal ikke stole på folk, der ikke har nogen laster :o) Men man lugter sgu af muggen røv altid. Det kan jeg da lugte, hvis jeg selv ikke har røget længe og der går en ryger forbi mig på arbejdet - fy for satan, hvor de stinker. Og så slår det mig, at sådan lugtede jeg nok også selv, da jeg røg hver dag. Det er sgu en nasty habit, og jeg ville ønske jeg kunne droppe den helt. Eller ihvertfald holde det til festrygning - og det er IKKE en fest, fordi der kommer to øl på bordet. Så ender man i “Jeg holdt op med at ryge, men til gengæld blev jeg alkoholiker.”

Jeg er en ynkeligt, ynkeligt menneske … med rygrad som kogt spaghetti.