Nej tak til kursus - ja tak til konference
26. juni 2007
Jeg har efter nærmere overvejelse besluttet mig for, at jeg ikke vil have det efterårskursus i grundlæggende grafisk design på IT-Universitetet, som jeg ellers har aftalt med min chef, at jeg skulle melde mig til. Jeg havde faktisk sendt ansøgningen og fået en bekræftelse tilbage, men så gik det halvgalt.
Inden den 15. juni skulle jeg sende en bekræftet kopi af mit eksamensbevis, dokumentation for mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter min adgangsgivende eksamen samt eventuel dokumentation for eller beskrivelse af kursusspecifikke forudsætninger, jf. kursusbeskrivelsen for de kurser jeg havde ansøgt om.
Ved “bekræftet kopi” mentes en kopi med påtegnet bekræftelse på kopiens overensstemmelse med originalen fra enten uddannelsessted, offentlig myndighed eller to uvildige vidner.
What in the name of Zeus’ butthole? Jeg vidste ikke, at jeg havde søgt ind til KGB. Jeeez … det lykkedes mig at finde mit eksamensbevis hjemme i gemmerne, men bekræftet nåede jeg aldrig at få det. Så fik jeg vores IT-afdelingssekretær til at skrive et officielt brev om, at jeg altså har arbejdet her i biksen siden januar 2001.
Så ergo er jeg altså ikke kommet videre med denne sag. Men jeg gider faktisk heller ikke engang. Det kommer til at blive alt for hårdt rent studiemæssigt, hvis jeg skal tage dette kursus samtidig med fitnessinstruktøren — det her er nemlig selvstudium med ganske få forelæsninger. Samtidig er jeg overbevist om, at det vil være spild af tid, for jeg tror ikke på, at jeg kommer til at bruge det grafiske i mit arbejde.
Derimod har jeg fundet en konference, som jeg gerne vil på: User Experience 2007. Jeg er sådan set ligeglad om det er i Barcelona eller Las Vegas, jeg er bare interesseret i heldagsforedragene Application Usability 1 og Application Usability 2. Det er lige præcis sådan nogle ting jeg har behov for at vide mere om, da det ikke er et website, men en webapplikation jeg arbejder på.
Det er bare 2 dage — tirsdag og onsdag — men jeg kunne da godt forestille mig at tage til Barcelona et par dage før og ha’ lidt tid til sightseeing. Især hvis nu kæresten kunne tage med :o)
Kun én weekend tilbage …
25. juni 2007
Jeg glæder mig til næste weekend er overstået. Altså, jeg glæder mig selvfølgelig også til selve weekenden, men grunden til at jeg glæder mig til den er overstået er, at så er der ingen planer de næste mange uger.
Den første weekend i juni var jeg til polterabend. Det blev rimelig dyrt. Den næste skulle jeg heldigvis ikke noget. Weekenden efter dét skulle jeg til bryllup — først i kirke på Amager kl. 11.30, hvor regnen stod ned i lårfede stænger og jeg kørte rundt i mine sorte stiletsandaler, fordi de var våde og mine fødder var våde. Derfra til Vanløse til receptionsbrunch på brudens café, hvor jeg slet ikke kunne overskue at tage noget mad fordi der var så mange mennesker. Derfra så hjem til Lille Skensved at skifte tøj og en halv time at gøre sig klar i, og så med taxa til fest i Lejre.
Jeg havde jo købt den dér Malou Sander kjole, som jeg skulle have på til festen. Lige da jeg har sat mig ind i taxaen kan jeg mærke et eller andet, der slappes. Så var det kraftedeme den ene kjolestrop, som var røget af. Fed timing! Jeg insisterede på at løbe ind at skifte kjole, men min kæreste insisterede hårdere på at løbe ind i huset og finde nål og tråd. Det gjorde han så, og jeg fik stroppen syet på igen, da vi ankom til Lejre. Sikke noget crap!
Og jeg havde først taget den dér UnBra på, som jeg købte sidste år på Trendsales. Jeg tror den er for lille, for den sidder sgu lidt spøjst. Derudover kunne den slet ikke sidde fast, fordi jeg blev ved at være lidt varm og klam, da vi skulle ud af døren. Så jeg tog en almindelig sandfarvet bh på. Og da kjolen gik i stykker i taxaen var jeg glad for at den var blevet dén!
Nå, så i denne weekend var jeg til 30 års fødselsdag. Det var sgu meget sjovt og hyggeligt. Jeg elsker privatfester, barbecues og bryllupper. Det er så meget hyggeligere og sjovere end at hænge på en bar, synes jeg. Vi havde også fundet en sjov gave til fødselaren.
Da jeg holdt 30-års fødselsdag sidste år fik jeg en kasse med alle mulige gaver i. Der var en 3-4 bøger, som jeg havde ønsket mig, men også et hårnet, gennemsigtigt trekantet regnhætte, Tena Lady, mormor-trusser, proteserens til gebis, Alt for Damerne, katalog med busture o. lign. i anledning af, at jeg nu var blevet gammel. Det var skideskægt at pakke alle de gaver ud, så jeg synes at vi skulle lade traditionen køre videre til de næste, der blev 30.
Så fødselaren her (Mekanikeren) fik finsk saltlakrids, Grønne Pringles, Lillebror ostehapsere, et par underbukser med gylp, Bådmagasinet, et par ternede morfar-tøfler, bøgerne “D-Dag” og “Efter D-Dag” af Stephen Ambrose, den ultimative 80′er film “Tast Mig Jeg Er Din” (”Do you realize it’s snowing in my room goddammit!), “Band of Brothers” DVD-boksen (min yndlingsserie sammen med SATC) og så fik gebis-proteserensen lov at gå i arv til ham.
I den kommende weekend skal jeg også til 30-års fødselsdag og hun får eddermaneme lov til at arve gebisrensen og de gammel-kone-gaver, som jeg fik (hehe, hadegaver der kan gå i arv er fede!). Så i juli måned skal jeg INTET lave og INGEN penge bruge. Det sidste bliver nok lidt svært at overholde, men jeg vil ihvertfald prøve hårdt på at holde det på et absolut minimum. Er lidt træt af, at det i det sidste stykke tid har været sidst på måneden midt i måneden. Det spiller ikke.
Efter arbejde skal jeg lige handle noget mad ind og så ud at løbe. Damn, jeg håber at jeg kan nå at træne mig selv op til dét Eremitageløb.
Should I get a new job?
25. juni 2007
Fandt lige en test og tog den:
| Your Job Satisfaction Level: 27% |
Your job is definitely a bummer, and you probably should get a new one.Make sure you know what’s getting you down. Is it your co-workers? The work environment? Your boss? Getting a new job is important, but so is not repeating the same mistakes. |
Yes, I should get a new job. Det ved jeg godt. Og ja, jeg ved også godt hvor fjollede sådanne tests er.
Jeg har mailet til fitnessuddannelsesstedet (langt ord!) idag og spurgt om forskellige ting. Hvordan er mulighederne for job bagefter? Hvor meget kan man tjene? Kan forretningen køre rundt uden at man skal ha’ et non-fitness job ved siden af?
Umiddelbart lyder det nogenlunde fornuftigt. Jeg vil fx gerne uddannes som fitnessinstruktør her til efteråret, personlig træner til foråret, slankekonsulent næste efterår og så massør engang efter det. Så burde man sgu da kunne få et eller andet op at stå.
Hende, som jeg mailede med skrev, at jobmulighederne er fine, men at man selvfølgelig ikke kan massere 37 timer om ugen, så derfor var den kombination jeg nævnte, rigtig god. Hun fortsatte med at sige, at hun ikke kender det præcise lønniveau for fitnessinstruktører, men at det er nemt at få et fuldtidsjob. Hun mente, at massørene får omkring 150 kr. i timen plus feriepenge medmindre de arbejder som selvstændige — så er timeprisen højere, men der er også større usikkerhed og ingen “garantier” osv.
150 spir … det er sgu ikke meget. Hun skrev, at man som personlig træner naturligvis tjener mere end ved almindelige fitnesstimer, men at det igen varierer fra sted til sted. Afslutningsvis skrev hun, at man som slankekonsulent typisk arbejder som selvstændig og at timeprisen her ligger på 350-500 kr. afhængig af produktet.
Nu begynder det at ligne noget. Tror sgu seriøst at jeg vil søge ind til start i september. Det vil så blive hver tirsdag kl. 17.00-22.00 i 12 uger i træk samt hver anden torsdag kl. 18.00-20.45 i samme 12 uger. Så bliver der selvfølgelig noget lektielæsning og et par eksamener. Men det skulle sgu da være muligt, hva?
Og så lige et par uger til Thailand og Singapore i uge 6 og 7 næste år, og så hjem og igang med Personlig Træner’en. Jeg er så klar!
Sorte lortefugle
20. juni 2007
Mange kender nok historien om den stadigt voksende rågekoloni ved Skævinge Kirke, som bliver frækkere og frækkere. De hærger på kirkegården og kaster rundt med kransebånd og blomster, og de har larmet så meget under en begravelse, at graveren — iført en orange jakke — måtte løbe rundt nede ved skoven og forgæves prøve at jage dem væk. De ødelægger stråtaget på Nordsjællands eneste fredede præstegård, og de støjer så meget, at naboerne næsten ikke kan holde ud at sidde i deres haver om sommeren.
En anden artikel fortæller om Munkeruphus i Gilleleje, hvor rågerne skriger og skræpper lidt for meget. Dér har folk prøvet med bl.a. kanonslag og jagtgeværer at dæmpe støjen og jage rågerne væk, men ingenting hjælper. Artiklen siger, at Dyrenes Beskyttelses lokale kredsforman, Nina Kongsted, er opmærksom på problemet, og siger at såfremt den voldsomme uro i området med affyring af kanonslag og afskydning mod reder med haglgeværer fortsætter, vil der ske en politianmeldelse.
Nu bor jeg selv lidt ude på landet i et område, som indtil for 4-5 år siden var bondemandens marker. Der er nogle meget høje træer et par hundrede meter væk og dér boer rågerne. En halv kilometer oppe ad vejen ligger Brugsen, og heroppe er der lignende træer, hvor rågerne også bor.
Hvor jeg bor har vi et fælles græsareal ude foran vores hus, og dér starter rågerne kl. 5 om morgenen med at skrige og skræppe. Det er sindssygt højt og lige uden for vinduet. Fem ud af syv morgener om ugen vågner jeg kl. 5 — en hel time før jeg skal op — fordi de sidder derude og ikke kan holde deres kæft. De fleste gange bliver jeg nødt til at stå op, åbne vinduet og klappe i hænderne, så de flyver deres vej.
Dem, der bor oppe ved Brugsen har dem lige i deres baghave, og når man har handlet og går hjem (og forbi dér) bliver jeg lige pissed hver gang. Hvis det var min baghave var jeg sgu kommet til at fælde træerne, hov!
Det mest belastende ved hele situationen — både min egen, Skævinge Kirkes og Munkeruphus’ — er, at de fucking lortefugle er fredede, krafthelvede, og må ikke skydes medmindre der er meget vægtige grunde.
Bemyndigelse til nedskydning (hvilket kun må ske i perioden 1. maj til 15. juni og kun af rågeunger udenfor reden) og nedtagning af reder (hvilket må gøres indtil 1. april, og rågeungerne kravler normalt ud af reden i begyndelsen af maj) gives i hvert enkelt tilfælde af Skov- og Naturstyrelsen. Nedskydning kræver dog jagttegn og tilladelse til at skyde på det pågældende areal.
Er det ikke snart på tide, at den her klamme fugl skal fjernes fra fredningslisten? Der er ihvertfald for mange til, at den kan være udrydningstruet.
Oh my God! Vagina weights!
19. juni 2007

“Honey, my vagina waits for no man.”
Jeg har været til helbredsundersøgelse idag. Det er sådan et tilbud, hvor firmaet betaler, og så skal man ha’ taget en blodprøve og aflevere en urinprøve. Jeg missede den for 2-3 år siden, så i år var jeg fast besluttet på at få den undersøgelse.
På et tidspunkt skulle jeg måles og vejes, og skulle smide tøjet — altså bare ned til undertøjet. Bagefter skulle jeg lige hjælpe ham med at folde en briks ud, og det var sgu lidt spøjst at stå dér i undertøj og bakse med en briks sammen med en vildtfremmed mand. Nå, nevermind.
Da jeg lå på briksen spurgte han, om jeg ville ha’ undersøgt mine bryster. Det skal siges, at jeg har haft den samme læge i 30 år — dvs. hele mit liv — og den eneste gang jeg nogensinde har været hos en anden læge skred jeg fra venteværelset, fordi jeg kunne høre at han fjollede rundt med sin sekretær bag den lukkede dør. Altså, de knaldede ikke, men de snakkede vildt højt og skreg af grin. Så smuttede jeg sgu. Det var for useriøst.
Så jeg sagde pænt nej tak og at jeg havde fået dem undersøgt for ikke så lang tid siden hos min egen læge. Det var også fint nok. Så tog jeg tøj på igen og vi snakkede videre. Han spurgte bl.a. om jeg havde nogen problemer med underlivet generelt og sagde, at hvis min kæreste og jeg ville have børn på et tidspunkt var det meget vigtigt at jeg huskede at lave min bækkenbundstræning.
“Altså … mener du knibeøvelser eller hvad?” spurgte jeg. Han sagde, at ved knibeøvelser træner man kun den yderste del af skeden, mens man kunne træne sin bækkenbund ved at bruge nogle såkaldte vaginalvægte. Jeg har godt hørt om disse, men måtte indrømme at jeg ikke lige vidste hvad det var. Han forklarede, at det var nogle specielle kugler, man kunne føre ind i skeden, og så skulle man bruge sin bækkenbundsmuskulatur for at holde på dem. Hvorfor sagde han ikke bare, at de også blev kaldt for elskovskugler? Så havde jeg da vidst hvad han snakkede om, hehe :o)
Han fortalte videre at det var en rigtig god ting at gøre, fordi det ville være gavnligt hvis man skulle føde eller hvis man havde tendens til inkontinens. “Og så har jeg ikke engang nævnt alle de seksuelle fordele, der er ved det,” sagde han og fortalte, at nogen kvinder simpelthen bliver i stand til at flytte deres g-punkt, og at god bækkenbundstræning faktisk kan betyde forskellen mellem en skedeorgasme og en ikke-skedeorgasme.
“Right … I’ll keep that in mind. Are we done?”
Det mærkeligste ved hele seancen var dog, at lægen ikke havde nogen hår. Ikke på hovedet, ikke på hænderne, ikke på det jeg kunne se af hans arme. Han havde ikke antydningen af skægstubbe og da jeg opdagede, at han heller ikke havde hverken øjenbryn eller øjenvipper fandt jeg det svært at koncentrere mig om, hvad han sagde.
Oh, I’m sorry. Did I break your concentration?
Det tør siges. Da jeg tog mig selv i at fundere over, om han var naturlig hårløs og dermed også på kønsdelene, synes jeg det var ved at være tid til, at seancen skulle slutte. Jeg googlede ham da jeg kom tilbage til mit kontor for at finde ud af om han eventuelt var elitesvømmer, elitetriatlet eller nogen lignende, men fandt desværre ikke noget.
Og forresten mente han ikke, at det var skinnebensbetændelse jeg fik. Han mente, at det var overbelastning af flyndermusklen … whatever the hell that is.
Your job is definitely a bummer, and you probably should get a new one.



