Fy for en klammert!

26. september 2007

Siden hvornår har andre menneskers fæcesrester været noget, men bare ikke kunne leve uden at se på daglig basis? Aldrig? Tænkte det nok …

De fleste vil nok være enige i, at lort — og i særdeleshed andre menneskers lort — er noget af det klammeste, man kan blive udsat for. Men set i lyset af det, hvorfor er der så så mange, som tilsyneladende ikke ved at der er opfundet en sådan ting som en toiletbørste? Eller måske ved de det, men de ved så bare ikke hvordan man bruger den.

På mit arbejde er man heldig, hvis man i løbet af en hel dag kun bliver præsenteret for en anden persons lortespor i lokummet én gang. Og næsten mirakuløst er det, hvis man helt undgår det.

Er det bare mig, der synes at man er for klam, hvis man ikke fjerner det? Jeg mener … hvis man lige har været ude og dreje en vase ved man sgu da om den havde potentiale til at efterlade bevismateriale. Og hvis man ikke ved det kunne man da ulejlige sig med lige at kaste et blik ned i tønden, når man har skyllet ud, bare lige for at tjekke, og så bruge børsten, hvis man har trukket spor.

Er det bare mig, der er sart eller hva? Jeg synes sgu det er for vammelt, at man kan være så klam. Så brug dog for helvede børsten, møgsvin — I ved hvem I er.

Countdown has commenced

22. september 2007

Juhuu, jeg skal på ferie! Godt nok først om 154 dage, men nu er det ihvertfald bestilt.

Min kæreste og jeg var i Egypten med nogle venner (som er et par) henover julen sidste år. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, men hvad havde man kunne forvente af Egypten i december? Ikke just sæson for sol og varme, men det tænkte vi jo ikke over. Det var blæsende, overskyet og køligt, men vi havde det skidesjovt sammen. Siden har vi ofte talt om at tage på ferie sammen igen. Så nu har vi bestilt rejse til februar/marts næste år.

Der er afrejse fra København til Singapore den 23. februar og så har vi 4 overnatninger dér (endda på et hotel, hvor min kæreste og jeg boede for nogle år siden, da vi var der). Herefter flyver vi til Phuket i Thailand, hvor vi har 7 overnatninger. Derfra flyver vi til Bangkok, hvor vi har 3 overnatninger og til sidst flyver vi tilbage til Singapore og har 3 overnatninger, og så lander vi i København den 13. marts.

Der er godt nok længe til februar, men med den hastighed som tiden går i øjeblikket bliver det sgu februar in the blink of an eye. Jeg fatter slet ikke hvad vi laver i øjeblikket — tiden går bare så stærkt, men jeg kan sjovt nok ikke huske at vi har lavet det HELT vilde … så hvad fanden sker der?

Det går godt med uddannelsen til fitnessinstruktør. Jeg har købt en skeletmodel, som jeg håber kan hjælpe mig til at blive bedre til knoglelære og sådan. “Han” står på sådan en bordstander, og selvom det er en desktop model er han 70 cm høj. Og temmelig freaky at se på, I might add. Frida har sat duftmærker på ham og Amanda har gnasket på hans fingre. Magnus har endnu ikke opdaget ham.

Mht. det job jeg havde søgt og været til samtale til, så kom jeg desværre ikke til samtale igen. De mente ikke jeg havde nok relevant erhvervserfaring med udvikling af lige præcis den type web. Lidt ærgerligt, but I’ll live — havde heller ikke rigtig fornemmelsen af, at de ville give mig tilnærmelsesvis det samme i løn, som jeg får nu. Så jeg kigger videre og vil måske søge uopfordret et par steder. Vi ser hvad der sker.

Imorgen skal jeg lave lektier. Det lyder rimelig fjollet, men jeg har en masse biomekanik (?) at læse til på tirsdag og en masse muskellære til på torsdag. Bliver nødt til at være forberedt, så jeg kan række hånden op og svare, når læreren spørger, og generelt være en rigtig stræber — havde jeg gjort det i gymnasiet havde jeg måske været dyrlæge idag.

Bollocks…

Tilbage på skolebænken

17. september 2007

Så er den anden uge i uddannelsen til fitnessinstruktør gået og jeg har haft både fitnessundervisning (teori) og anatomi/fysiologi for anden gang. Fitnessundervisningen var tirsdag kl. 17-22 — det var møgspændende, men eddermaneme også bare hårdt at sidde i 5 stive timer og lytte, når man lige havde været på arbejde i 8 timer.

Da jeg kom hjem havde min kæreste efterladt mad til mig, som jeg lige hurtigt varmede og spiste. Så stenede jeg lidt og så gik jeg i kassen. Jeg var helt færdig. Onsdag morgen, da vækkeuret ringede kl. 6 var jeg parat til at pjække fra arbejde, så træt var jeg. Det var kun fordi jeg havde lovet nogen noget, at jeg stod op — og så tænkte jeg, “Okay, jeg kommer nok til at ha’ det sådan her om onsdagen, hver gang jeg har været i skole om tirsdagen, og jeg kan ikke pjække hver anden onsdag.”

Så jeg stod op og gik i bad, hvilket hjalp gevaldigt — og jeg har det heller ikke ret godt med at pjække fra arbejde, det er sgu useriøst. Da jeg kom hjem fra arbejde var jeg helt færdig. Min kæreste var til noget arrangement, og jeg ville bare tidligt i seng om aftenen og læse i min bog. Det skulle jeg selvfølgelig gøre til kl. 23 i stedet for at sove, så da jeg lagde mig til at sove og var lige ved at falde i søvn kom min kæreste hjem. Han var selvfølgelig vildt chatty — okay, vi havde heller ikke set hinanden hele tirsdagen og onsdagen andet end lige 5 minutter om morgenen, så det var da meget naturligt.

Men jeg var træt og ville bare sove. Selvfølgelig skulle han tænde lyset i det tilstødende rum, så hele soveværelset blev lyst op. Selvfølgelig skulle han snakke til mig og kæle med Frida, som lå på hans side af sengen. Selvfølgelig skulle én af de gutter, han lige havde været sammen med ringe. Og selvfølgelig skulle de snakke og opsummere aftenen — med lyset tændt, naturligvis — og man kunne jo ikke gå nedenunder og snakke, næh nej. Så da han endelig holdte kæft og slukkede lyset gik han ud på badeværelset. Da han kom ind igen og jeg var liiiige ved at falde i søvn igen, skulle han klæde sig af. Kunne man ikke lige ha’ gjort det ude på badeværelset?

Normalt gør han ikke sådan noget og som regel hvis jeg går i seng før ham, opdager jeg slet ikke når han lister i seng. Men jeg var rimelig træt og på det tidspunkt rimelig gnaven, især fordi jeg kl. 1 stadig var vågen. Så torsdag morgen sov jeg til kl. 7 og var relativt frisk — da skulle jeg også til anatomi/fysiologi om aftenen, så det duede ikke at være helt basket.

Så jeg var i skole i sidste uge, men fik ikke trænet en skid andet end om mandagen. Onsdag var jeg simpelthen bare for træt og fredag kom jeg for sent fra arbejde til at jeg kunne nå det inden vi skulle ud at spise hos nogle venner. Så idag skal den ha’ en ordentlig skalle.

Start på fitnessinstruktøren

11. september 2007

I sidste uge startede jeg på uddannelsen til fitnessinstruktør — 2½ times introduktion til anatomi/fysiologi. Det var spændende at lære lidt om celler, knogler og væv, og om hvordan kroppen er sat sammen og kan bevæge sig.

Jeg skal til anatomi/fysiologi en gang om ugen og til fitnesstimer hveranden uge — faktisk første gang idag. Det er normalt 5 timer ad gangen, det skal nok blive sjovt. Jeg satser på, at det meste fitnessundervisning er praktisk undervisning, da vi har fået at vide, at vi skal medbringe træningstøj, selvom det ikke vil være hver gang vi får brug for det.

Spændende, spændende.

Jeg er også så småt startet op med at løbe som opvarmning til styrketræning. Jeg har ikke ondt i skinnebenene mere nu, så jeg er startet op med et ultra begynderprogram fra 0-5 km på 12 uger. Det begynder med at jeg skal gå i 5 minutter, derefter løbe i 1 minut, gå i 5, løbe i 1 og slutte af med at gå i 3. Og så styrketræning bagefter. Og så 3 gange om ugen.

Er der forresten nogen, som kunne være interesseret i at købe mit startnummer til Eremitageløbet her d. 7/10? Jeg kommer jo ikke til at løbe det alligevel, så hvis nogen har lyst (der er nemlig alt udsolgt) kan mit startnummer erhverves for 198,-

Så var jeg i øvrigt til samtale i fredags. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg synes det gik. Det var meget afslappet, men jeg synes at ham jeg var til samtale hos havde et løjerligt smil på hele tiden. Ved ikke rigtig om han synes jeg var et emne eller at jeg bare var en klovn, der spildte hans tid.

Anyway, han skulle have en masse til samtale i denne uge, så han ville vende tilbage senere på måneden — så enten skal jeg til en samtale mere eller også kan de ikke bruge mig, og så ender den dér. Vi ser hvad der sker, det er ikke noget jeg ligger søvnløs over.

Lang tid siden, hva?

6. september 2007

Hva så dér? Lang tid siden jeg skrev sidst. Havde næsten glemt at jeg havde en blog. Der er egentlig heller ikke sket så meget der er værd at skrive om og så er der jo ingen grund til bare at skrive alt muligt lal.

Idag skal jeg til min første undervisning på uddannelsen til fitnessinstruktør, nemlig i anatomi/fysiologi. Jeg glæder mig til at se hvad det er for noget, jeg har rodet mig ud i.

Jeg er stoppet med løbetræningen efter min kærestes ven og jeg løb Køge Sommerløb, og nu vil jeg lade være at løbe de næste par måneder overhovedet for at se, om min skinnebensproblemer kan gå i sig selv. Imidlertid fornyede jeg dog for 2-3 uger siden mit månedskort til BodyGym og gik straks igang med at styrketræne igen. Det har jeg tænkt mig at blive ved med hele efteråret og vinteren, og om nogle måneder vil jeg så småt starte op med at løbe på løbebånd og så følge et ultra let begynderprogram for at sikre, at jeg ikke starter for voldsomt op.

Tror nemlig det hovedsageligt er dét, der gør at jeg altid får skinnebensbetændelse. Det føles bare så latterligt at gå 5 minutter, løbe 1 minut, gå 5, løbe 1 og gå 5, når man nu godt kan gå i 5, løbe 20 og gå i 5. Ens kondition bliver hurtigt meget bedre, men led og sener er lige noget længere om at udvikle sig tilsvarende til at klare belastningen. Sindssygt irriterende at det skal være sådan.

Og så skal jeg til jobsamtale imorgen efter arbejde. Det bliver underligt, for det er over 6 år siden jeg var sidst, så jeg er rimelig spændt. And I have absolutely nothing to wear! Det har jeg seriøst ikke, så det er ikke engang pis — jeg har set efterårsmoden i år og jeg er ikke imponeret.