Boot’s Camp

Har nogen prøvet det dér Gerimax Ginseng Instant Energy ræs dér? Og hvad vigtigere er, virker det? Eller er det bare ren placebo?

Jeg må ihvertfald snart til at ha’ noget energi et eller andet sted fra. Imorgen er det en hel måned siden, jeg sidst var i træningscentret. Og næsten også en måned siden, jeg tog en lille løbetur. Det er ikke fordi jeg er blevet træt af at træne, tværtimod — jeg har rigtig gerne villet, men synes ikke jeg har haft energien til det. Jeg har følt mig så træt og slatten hver dag, selvom jeg er gået relativt tidligt i seng næsten hver aften.

Jeg kunne vildt godt tænke mig en personlig træner, som kunne komme en gang om ugen og være efter mig, og motivere mig til at være efter mig selv de dage, hvor vedkommende ikke er der. Jeg tror bare ikke der er nogen tilknyttede trænere i mit træningscenter — ihvertfald ikke andre end de instruktører, som giver prøvetimer og uddeler standardprogrammer. Og det pis er jeg færdig med!

Og jeg skal altså tabe mig lidt, bare omkring 5 kg. Jeg er godt nok slank og har ifølge mit BMI en fornuftig vægt, men jeg har sgu nogle fedtpuder nogle uheldige steder, og jeg er ved at være rimelig træt af at kigge på dem. And I wanna get ripped! Flad mave, faste balder og lår, tonede overarme og skuldre. Og så vil jeg kraftedeme prøve at ha’ en sixpack!

Det kan sgu da ikke være meningen, at man i en alder af sølle 31 år skal rende rundt og være halvflommet og klam, altså! Fy for satan, siger jeg bare.

Jeg er i øvrigt lige blevet færdig med den første bog i serien om eks-Mossad agenten Gabriel Allon, The Kill Artist. Den var sgu go’, rigtig go’ endda — så nu vil jeg fluks kaste mig over den næste i serien, The English Assassin.

I aften skal jeg i skole til anatomi/fysiologi undervisning, hvor vi skal gøre underekstremiteten færdig. Det er lidt langhåret, men rigtig spændende og det hjælper lidt på forståelsen, at jeg har Skeletor døbt af en ven/tidligere kollega, som engang var He-Man fan) at kigge på.

Imorgen flytter jeg kontor og skal derfor ikke længere høre på Mr. Silent’s knurrende mave og synkelyde. Det skal blive godt, skal det — eller ihvertfald bedre :o)

Kender I det, at man kan blive decideret frastødt over andre menneskers lyde, frivillige som ufrivillige? Altså sådan rigtig, “Fy for satan, hvor er du pisse irriterende og klam at høre på?”

Jeg har været på min (den samme) arbejdsplads i snart 8 år (første gang jeg overvejede at skride var for 4 år siden — jeg skulle ha’ lyttet til mine instinkter) og i 2-3 af de år har jeg været så heldig (synes jeg selv) at have mit eget kontor. Det har jeg desværre ikke mere.

De 2-3 år alene har gjort, at jeg er blevet meget opmærksom på andre menneskers lyde — og hypersensitiv overfor dem i den forstand, at deres lyde irriterer mig. Ikke så meget dét, at de engang imellem snakker (jo, hvis de har en fucking irriterende stemme, hvilket nogle har), men når de hoster, smasker, slubrer, snøfter, synker … og når deres mave knurrer.

Mr. Silent, som jeg har delt kontor med et stykke tid nu, laver jo som tidligere nævnt ingen lyde. Troede jeg. Nu er jeg blevet ekstremt opmærksom på, at de eneste lyde han rent faktisk laver, er når han synker sin kaffe — og han synker den på sådan en rigtig irriterende måde, der er vildt langtrukken og rigtig boblende ned gennem halsen på ham — og når hans mave knurrer.

Jeg sværger, jeg tror ikke den mand nogensinde spiser noget. Når han kommer om morgenen knurrer hans mave helt vildt hele formiddagen. Jeg ved for a fact, at han ikke spiser frokost, for han er ikke tilmeldt kantineordningen, men omkring frokost knurrer hans mave helt sindssygt. Det gør den selvfølgelig også hele eftermiddagen, men der er det blevet en dybere, mere langtrukken og krævende knurren. Nogle gange tror jeg, at han tager en kiks, for jeg kan høre han skramler med noget papir af en art. Og nogle gange kan jeg også høre, at han tager en meget forsigtig bid af et eller andet, men jeg kan ikke høre at han tygger “den”, så jeg har ham mistænkt for at opbevare den inde i munden så længe, at den bliver blødgjort nok til at mase rundt i munden og sluge.

Han var forkølet for noget tid siden og var hjemme fra arbejde et par dage. Da han kom tilbage skulle han heldigvis ikke sidde og pudse næse hele tiden (han er i øvrigt én af de få, som stadig har et stoflommetørklæde i lommen, namnam), men til gengæld hostede han to host tre gange med ét minuts interval. Så gik der lidt tid og så gjorde han det igen. Det gjorde han en uges tid. Og det værste var, at det var sådan nogle ynkelige “jeg må endelig ikke larme for meget” host, så han fik aldrig hostet igennem. Jeg havde mest lyst til at gå over og dunke ham for vanvittigt i ryggen.

Nå, men så er der også blevet sat en anden medarbejder ind på vores kontor for en periode. For det meste når han kommer har han marineret sig i sin cologne, og hvis man går ud efter kaffe og kommer ind på kontoret igen, går man ind i en uigennemtrængelig duft-mur. Hvis den så bare duftede godt, men det tror jeg desværre intet ville gøre i så rigelig mængde.

Han spiser heller ikke frokost, men er til gengæld glad for bananer. Det er også fint, men når han spiser den kan man rigtig høre hvordan han smasker med den inde i munden … hvordan den rigtig bliver moset og smagt på og sunket. Brrrrr… Derudover vejer han (en del) for meget, så hver gang han har været væk fra sin plads pruster og stønner han, når han kommer tilbage. Og så er det bare fantastisk, når han skal ha’ en banan inden han har fået pulsen ned. Det lyder faktisk lidt henad Denethor, Gondor’s konge, når han spiser i Ringenes Herre 3: Kongen Vender Tilbage.

Er der andre, der har det sådan? Gad vide hvilke lyde jeg laver, som de synes er pisseirriterende?

Jeg tør næsten ikke sige det, men der KAN være nogle mindre justeringer på vej, som kan gøre at det ikke bliver ligeså trist at gå på arbejde det næste stykke tid.

Vi har en opgave med at skulle lave et nyt system, som ikke skal køre i vores eksisterende framework. Det skal derfor heller ikke nødvendigvis opbygges på samme måde (rent HTML mæssigt) og skal heller ikke overholde vores corporate designstandard. I den forbindelse er det oplagt at tænke nyt, så der skulle være en mulighed for mig for at lære at lave tabelløst XHTML med CSS-styret layout. Jeg har fiflet lidt med det i min fritid, men er ikke kommet så dybt ned i det, at jeg decideret kan det. Så dette kunne blive en god learning-by-doing opgave for mig.

Men det skal stadig ikke afholde mig fra at søge videre i branchen. Det kan godt være at denne opgave vil være sjov, men når den er færdig er det stadig same old crap. Og det er ikke så meget arbejdsopgaverne her som jeg ikke gider mere – det er virksomheden, der hænger mig langt ud af halsen.

Men forhåbentlig bliver det lidt sjovere at stå op om morgenen fra nu af og nogle måneder frem.

I’m sick and tired of always being

“Der går lige lidt, pas på varene, Arne, ja, der går lige lidt, pas på varene, Arne”.

Aj, sorry, kørte lige ud af et rimelig plat sidespor, dér (det dér med “varene ,Arne” var noget jeg hørte i radioen engang, hvor man skulle give et bud på, hvad ham dér Hulla Bulla Joe siger i Anastacia’s “Sick and Tired”).

Men ja, I’m sick and tired of being sick and tired of work. Jo mere i dybden jeg kommer med uddannelsen som fitnessinstruktør, jo mere har jeg bare lyst til at sige Jigoku ni ike til mit IT-job. Alene tanken om at jeg måske skal holde ud et år endnu er næsten ikke til at bære.

Og ja, hvorfor fanden skrider jeg ikke bare? Det har jeg også spurgt mig selv om talløse gange, men når man har realkreditlån og andre økonomiske/sociale forpligtelser, så er det bare ikke rigtig en mulighed. Jeg har gået så langt som til at begynde at spekulere i, hvordan jeg kan få mig selv fyret sådan, at de må give mig 3 måneders løn men fritstille mig med øjeblikkelig virkning.

Der er fordele og ulemper ved det. Fordelene ville være, at jeg (1) ville komme væk herfra NU, (2) at jeg ville komme væk herfra NU, (3) at jeg – hvis jeg fandt et andet job hurtigt – ville have klaret økonomien med hensyn til den forestående ferie og (4) at jeg ville komme væk herfra NU.

Ulemperne ville være (1) usikkerheden, for hvad hvis jeg nu ikke fik et nyt job inden de 3 måneder var gået, og (2) det er ikke så fedt at fortælle en potentiel arbejdsgiver at man lige nu er arbejdsløs og faktisk blev fyret fra sit gamle arbejde, vel?

Så den plan holder nok ikke i praksis. Så skal der da gå lidt Prison Break i den, sådan rent planlægningsmæssigt, ihvertfald. Men det går heller ikke, for så bliver jeg nødt til at blive tusset på hele overkroppen og så tror jeg ikke der går så lang tid før jeg er single igen. Og det har jeg egentlig ikke lyst til, så det dur heller ikke.

Jeg er sgu fristet til at starte mit eget rengøringsfirma bare for at lave et eller andet non-IT indtil jeg kan blive træner. Pis osse!

Min kontormakker (Mr. Silent) er lige kommet tilbage fra rygepause, og kors hvor kan man bare lugte det. Han stinker jo rent faktisk, og det er af at opholde sig i rygerummet i måske 10 minutter. Det er så nok ikke første gang idag, han har gjort det — men han er heller ikke meget dernede.

Dvs. det tager ingen tid at komme til at lugte af muggen røv. Jeg kan sgu godt forstå min kærestes modvilje mod at være i nærheden af mig, når jeg har røget en hel aften i selskab med venner og rødvin. For fy for en stinker man så er!

For to år siden, da jeg røg 20 cigaretter om dagen ville jeg nok ha’ svoret, at jeg ikke lugtede af rygerkupé, men lur mig om jeg nok ikke gjorde det alligevel? Anyho, jeg er glad for at jeg ikke længere ryger — og lugter af gammelt askebæger — hver dag, men kan begrænse det til visse sociale arrangementer.

Sjovt, at det her med rygning og ikke-rygning er et emne, som jeg bliver ved at tage op — men det er nok fordi jeg selv i visse situationer har så svært ved at lade være og heller ikke VIL lade være.

Jeg vil bare gerne blive ved med at slå mig over storetåen med en hammer ved festlige lejligheder.

Mon lysten til at stoppe helt kommer på et eller andet tidspunkt? Hvor jeg bare får nok? Og hvis den gør, mon det så ikke er relativt nemt?