Boot’s Camp

Søndag den 24. februar

Vi ankom om morgenen kl. 06.15. F’s far hentede os i lufthavnen og vi kørte ud til stranden for at se solopgangen, mens vi fik noget at drikke. Vi skulle bo på hotellet Furama Riverfront - ikke noget fancy, kæresten og jeg boede der også sidst vi var herude, og det er okay. Senere skulle vi møde F’s far og hans kone til champagnebrunch på Grand Hyatt’s Mezza 9, hvor champagnen flyder i en lind strøm, mens man mæsker sig i alverdens lækkerier.

Mandag den 25. februar

Drengene ville have nye kameraer, så vi hoppede i en taxa til Holland Village, et hyggeligt mikrokosmos i Singapore. F’s far køber al sin elektronik hos Parisilk Electronics and Computers dér - hårde hvidevarer, TV, kameraer, gadgets… you name it, they’ve got it - så vi fik upåklagelig behandling.

Kæresten købte et Canon EOS 40D og F købte en mindre udgave, kan ikke huske modellen. Da vi stod der følte jeg en ubændig trang til at udskifte mit gamle Canon Digital Ixus v2, som jeg købte tilbage i 2002, så jeg opgraderede til et Canon Digital Ixus 75 med 7,1 megapixels. I forhold til det gamle er der virkelig sket noget her.

På vej tilbage slog vi et smut omkring Sømandskirken, hvor F’s far kender præsten og hvor man altid er velkommen til at komme på besøg. Der er superhyggeligt og hvis du kommer til Singapore en dag skulle du prøve at tage forbi.

Tirsdag den 26. februar

Tog metroen til Harbour Front, hvor vi tog kabelbanen over til Sentosa Island. Her brugte vi det meste af dagen - vi startede i Underwater World, hvor vi rørte ved bl.a. rokker og små hajer i en touch pool. Herefter gik vi gennem oceanariet, som er hjemsted for mere end 2.500 fish fra 250 forskellige arter. Så skulle vi på et simulation ride i en Cineblast biograf: Extreme Log Ride. Det var lidt som de film man kan se i Planetariet, hvor stolene ryster osv. Det var sgu meget skægt - her havde vi i øvrigt også vores første sighting af de såkaldte “lady boys”.

Bagefter var vi ude at se Fort Siloso, som er forsvarsværk fra starten af 2. verdenskrig og vi sluttede af med at se et show med lyserøde delfiner i Dolphin Lagoon. Herefter gik vi den lange vej langs kysten fra Dolphin Lagoon til Merlion statuen på Sentosa og derfra til Carlsberg Sky Tower (der var langt, det var var varmt og fuck, hvor var vi smadrede!), hvor vi tog kabelbanen hele vejen tilbage forbi Harbour Front og til Mount Faber.

Tilbage på hotellet chillede vi et par timer og kørte så ud for at mødes med F’s far, hans kone og hendes to døtre. Vi endte med at spise på Newton Food Centre, som er et kæmpe madcentrum. Og det er ret fedt at have nogle lokale med ud at spise (F’s kone og hendes døtre er fra Singapore), for det maden bliver bestilt og spist på en anden måde, og det er super cool.

Onsdag den 27. februar

J skulle have nogle nye briller og det kan godt betale sig at købe disse herude. F’s far kørte os ud til en optiker, hvor J fik lavet synsprøve og prøvede stel osv. Brillerne blev bestilt og var klar til afhentning når vi kom til Singapore igen på vejen hjem.

F og J skulle en tur til en skrædder, som F’s far kender. F skulle have justeret nogle bukser plus vælge stof til et nyt jakkesæt. J skulle have justeret to par bukser, som var blevet for store i livet.

Om aftenen var vi i Singapore Zoo’s natsafari og Singapore Zoo er som altid en oplevelse. Vi startede med at spise aftensmad derude, og så gik vi ud til et Creatures of the Night show, hvorefter vi tog en slags sporvogn rundt på en tour i mørket.

Imorgen kl. 13.20 flyver vi til Phuket i Thailand, hvor vi skal være i 7 dage.

… til afrejse. Ja, det er endelig gået hen og er blevet imorgen. Dog var det igår tæt på, at vi ville være kommet galt afsted.

Jeg skulle tjekke os allesammen (4 stk.) ind igår således, at vi selv kunne vælge hvor i flyet vi ville sidde. Jeg indtaster så oplysninger om os alle sammen, inkl. pasnumre, pasudløbsdato m.v. Da jeg trykker videre og skal bekræfte får jeg at vide, at der er en fejl i indtastningen.

Det viser sig så, at systemet ikke vil godtage én af vores rejsemakkere, da udløbsdatoen i hans pas er om under 6 måneder. Så stod der, at vi venligst skulle checke ind i lufthavnen. Jeg ringer til ham her og siger sådan og sådan, og at han nok lige skal undersøge meget grundigt idag, hvordan og hvorledes, så vi ikke står ude i lufthavnen lørdag morgen og han ikke kan komme med.

Normalt siger man vist, at passet skal være gyldigt i 6 måneder fra hjemkomstdatoen, hvilket er en fuldstændig latterlig regel. Man kan jo også drikke mælken til og med sidste holdbarhedsdato og ikke 6 dage før, vel? Nå, men han vidste det godt, dét med datoen, men én de kender som har arbejdet med pasudstedelse i mange år havde sagt, at det var lige meget.

Han ringer så til sin far i Singapore og spørger ham, hvordan det er. Hans far siger, at så snart man rejser uden for EU skal passet være gyldigt i min. 6 måneder fra hjemkomstdatoen. Så nu må han op på kommunen og se om han kan få panikudstedt et nyt pas idag eller få forlænget sit eksisterende pas.

Så han var rimelig ærgerlig igår aftes og gad overhovedet ikke gå igang med at pakke, førend han var 100% sikker på at han kom med. Det kunne lige ha’ været kønt at stå dér imorgen tidlig, hva?

Latterlige regler er der fandeme nok af. Nå, men jeg har pakket halvt om halvt — mangler selvfølgelig håndbagagen og de få ting, som man først kan pakke lige inden man går ud af døren.

Fuck, hvor jeg glæder mig!

Jeg er en stor, stor dyreelsker og elsker alle dyr — store som små, lådne som skællede, bidske som blide. Og stort set hver dag, når jeg læser nyheder på nettet bliver jeg mindet om, hvorfor jeg hader mennesker.

Idag har jeg læst om en lille hund, som er fundet bundet til et træ med et nylonreb i en plantage ved Albertslund. Hunden var afkræftet og havde ydermere fået bundet snude og mund hårdt sammen med tre plasticstrips.

Den 14. februar var det en siamesisk kattekilling, der blev fundet ved en naturlegeplads med to store kanonslag på hhv. 8,5 cm og 17 cm tapet fast på sig. Begge kanonslag var påsat væge og klar til brug, men var heldigvis ikke blevet antændt. Var de blevet det ville killingen selvsagt være bleve sprunget i luften.

Den 11. februar var der endnu en kat, som blev fundet med en stor del af begge sine ører klippet af. Sådan en sag var der også den 11. oktober sidste år, hvor en kattekilling fundet ved Slagelse havde fået begge sine ører klippet af.

I januar fandt man i Albertslund en hund, der var blevet hængt i et træ, efter den havde fået smadret hovedet — snuden var brækket og hovedet gennemhullet af en pig, hvor efter den formentlig er blevet klynget op, da de gentagne slag ikke dræbte den.

Sidste år i juli klippede en mand ørerne af en seks måneder gammel hvalp. Sidste år i juli fandt man også i Sisimiut i Grønland tre slædehunde, som var blevet pint og torteret til døde.

Det er bare få historier indenfor det sidste korte stykke tid. Hertil kommer alle dem, som man ikke har hørt om samt alle de mishandlinger, der har været af heste, som man synes det har været sjovt at skære i; alle de dyretransporter, hvor dyrene lider umenneskeligt. Og så er der selvfølgelig også alle de filmklip (som primært stammer fra Kina, hvor de er fucked up i forhold til dyrevelfærd), som findes alle steder, som syge mennesker, der tænder på dyretortur, downloader og får et kick ud af.

Fx et klip (selvfølgelig solgt på kinesiske hjemmesider) med en smilende kinesisk kvinde i sexet kjole og stiletter, som tramper en lille kattekilling ihjel.

Hvorfor helvede er mennesker sådan nogle forbandede svin? Ligegyldig hvad er der ingen dyr, der fortjener sådanne behandlinger. Vi (læs: verden) har brug for et dyrepoliti og en dyreværnspolitik, der slår hårdt ned på de svin, som med vilje påfører dyr meningsløs smerte, lidelse og angst. Hvis du spørger mig skal de mennesker, der gør sådanne ting, bare slås ihjel med det samme. Rid the world of the evil of mankind.

Det samme gør sig gældende ved lignende forbrydelser mennesker imellem, men personligt er jeg egentlig pisseligeglad med, om mennesker slår hinanden ihjel. Mange mennesker er onde — nogle fordi de har en brist i hjernen (psycho by birth), som de ikke selv kan gøre for; andre, fordi de får et kick ud af det (psycho by choice). Mange mennesker fortjener af den ene eller anden grund at blive slået ihjel, men det er der ingen dyr, der gør.

Der er ingen dyr, der er onde — de handler udelukkende pr. instinkt. Det er os mennesker, som bryster os af, at vi er så skide sofistikerede, fordi vi har evnen til at tænke logisk, evnen til at skabe ting (hvilket eventually bliver vores undergang) m.m. Vi er faktisk så sofistikerede, at vi ødelægger alt for ikke bare os selv, men også alle andre væsener og organismer i denne her verden.

Hver dag, når jeg læser sådanne nyheder overvældes jeg af en frygtelig lyst til at blive dyrenes Boonduck Saint — en natlig hævner, der opsporer de psykopater, der begår disse forbrydelser og langsomt piner og plager dem i dagevis, før jeg smadrer deres hoveder, skærer dem i kønsdelene og klipper deres ører af. Alt, hvad de har gjort mod disse dyr skal overgå dem selv tifoldigt.

For satan, hvor mennesker bare ikke fortjener at være en del af denne verden.

… til jeg skrider til Singapore og damn, hvor jeg glæder mig. Glæder mig til at være væk fra arbejdet i en måned og bare koble fuldstændig af. Når vi kommer til Thailand skal jeg have manicure, pedicure, alting-cure, massage, hovedbundsmassage, fodmassage i timevis … bare blive pampered for vanvittigt.

Jeg skal ryge alle de smøger, jeg har lyst til og drikke alle de drinks, jeg har lyst til, for jeg har besluttet mig for at prøve at holde helt op med at ryge når vi kommer hjem. Og jeg drikker jo næsten ikke alkohol mere, så det er rimelig fedt. Og generelt vil jeg også gerne bare indføre en sundere livsstil for mig selv.

Når vi kommer hjem skal jeg også igang med at træne seriøst igen og vil også gerne igang med at løbe igen. Jeg håber også, at jeg kan få en fritidstjans som instruktør i det center, hvor jeg kommer. Det kunne være fedt at få noget erfaring, før jeg tager uddannelsen som personlig træner til efteråret.

Apropos uddannelse, så har jeg sendt min tilmelding til slankekonsulent uddannelsen, som starter her i uge 14, og har netop idag modtaget bekræftelsen på, at jeg er tilmeldt. Så det er dejligt at kunne se frem til, at få bygget noget seriøs viden om kost og ernæring på min nyerhvervede træningsviden.

Mht. at blive gift havde vi regnet med at blive hitched i Singapore her på starten af ferien. Men i Singapore bliver man gift borgerligt og det er vist kun singaporeanere, der kan blive gift der. Så vi har skudt det til vi kommer hjem engang. Jeg tror vi ender med at blive gift på rådhuset og så holde en stor fest til sommer engang.

Der er ikke nogen af os, som er synderligt interesseret i at bruge 80-100K på et flot og fint bryllup, og jeg har ingen drøm om et prinsessebryllup. Jeg er også utrolig dårlig til at være centrum for sådanne begivenheder. I 2006 holdt jeg 30-års fødselsdag og det er den første fødselsdag siden min 18-års, som jeg har fejret med at holde en fest. Og jeg havde det meget sært med, at folk kom for at fejre MIG og havde gaver med til MIG… meget strange. Så jeg tror, at dét at være centrum for en hel dag vil være meget underligt.

I’m a simple person, who wants simple things in life.

På arbejdsfronten har jeg i næste uge et møde med min projektleder og hans chef ang. mine “fremtidige arbejdsopgaver”. Som jeg også har nævnt tidligere tror man ikke at der bliver ved at være GUI-opgaver til at beskæftige mig fuldtids. Det ved jeg dog, at der gør eftersom det er dét, jeg laver og bl.a. har lavet det sidste halve år, selvom de også sagde for et halvt år siden, at der ikke blev ved at være sådanne opgaver.

Jeg kan råbe og skrige det til jeg bliver blå i hovedet — de fatter det ikke. Eller de VIL ikke fatte det, det er nok snarere sådan det hænger sammen. Fint nok, lad os dog tage denne samme snak igen. De sagde sidst, at jeg skulle gå hjem og virkelig tænke over hvad det var, jeg ville. Hvad fanden skal man sige?

“Jeg hænger kun på, indtil jeg kan leve af at være personlig træner og kostvejleder, så don’t worry — det er kun en begrænset periode endnu.” Kan man sige det? Eller bliver man så stemplet som en illoyal medarbejder? Jeg har mest af alt bare lyst til at sige, at de ikke skal bekymre sig så meget, at de skal være glade for den tid jeg er der endnu, fordi jeg er igang med at åbne en anden karrieremulighed for mig selv.

Jeg er skidetræt af at sidde dér og spille skuespil, når de spørger hvad det er jeg vil. “Jeg vil have, at I lader mig være i fred, så jeg kan passe mit arbejde, og så vil jeg gerne have, at I hører hvad jeg siger istedet for at være total in denial over hvilke opgaver der er. Jeg tror nok jeg ved det, eftersom det er MIG folk kommer til med dem. Og så vil jeg i øvrigt gerne gøre det klart, at jeg er igang med at uddanne mig indenfor træning og ernæring, hvilket jeg håber kan beskæftige mig fuldtids inden for en overskuelig fremtid, hvorved jeg så permament vil træde ud af IT-branchen.”

Nogen forslag til hvordan jeg skal håndtere denne samtale på tirsdag? Skal jeg blive ved at lade som om eller skal jeg bare være ærlig, og så satse på at jeg ikke får en fyreseddel?

Yes, så kom resultatet fra den skriftlige eksamen i anatomi/fysiologi, som jeg var til for knap 14 dage siden. Jeg var sikker på, at jeg havde brændt ihvertfald 10 point af på noget med hjertets systole og diastole, men det kan jeg ikke ha’ gjort, for jeg har sgu fået 98 point ud af 100 mulige.

Så man kan vel godt sige, at jeg har bestået… and then some. Fuck, hvor er det fedt. Og med i kuverten var et eksamensbevis fra skolen, så jeg kan nu med rette kalde mig “lægeeksamineret fitnessinstruktør”.

Gad vide hvornår man skal melde sig til den slankekonsulent uddannelse, der starter i april…