Boot’s Camp

Igår fik jeg at vide af Hun-Chefen, at hun havde talt med Han-Chefen og at de havde besluttet at jeg ikke kunne få lov at gå ned på 3 arbejdsdage om ugen i Firmaet. I dagene op til synes jeg, at jeg manglede den dér gut feeling, som man som regel har, når man afventer svar på noget. Men nu er jeg jo pessimist, så havde jeg virkelig regnet med, at de måske ville sige, “Ja, okay - det er helt fint”?

Begrundelsen var, at de ikke kunne forsvare at lade mig gå ned i tid, fordi der var så travlt og så mange opgaver i den nærmeste fremtid. Og det på trods af, at de for lidt mere end en måned siden sagde, at der ikke var nok af de opgaver, som jeg gerne ville have til, at kunne beskæftige en fuldtidsstilling. Så de opgaver, de nu siger at der er mange af, er jo så alle de opgaver, som jeg ikke gider ha’.

Så jeg mistede fuldstændig gejsten igår efter udmeldingen. Jeg var parat til at aflevere min opsigelse idag og så bare skide på det hele. Så gik der nogle timer, hvor mit rationelle jeg langsomt kom tilbage. Var så på arbejde i Fitnesscentret efter arbejde igår, så det var rart lige at beskæftige hovedet med noget andet i nogle timer. Så snakkede jeg med Kæresten i aftes, da jeg kom hjem. Han havde ringet til vores bankrådgiver for at snakke om, hvad vi kunne gøre for at være sikre på, at det kunne hænge sammen, hvis jeg tog det fuldtidsjob i Fitnesscentret, som giver nærmest nada penge i forhold til hvad jeg får nu.

Men hun sad selvfølgelig i møde og ringede ikke tilbage igår, så der bliver nok ikke noget med at sige op idag, desværre. Nu hænger det så bare på, at det er den 30. april idag - hvis jeg sagde op idag kunne jeg starte på det andet 1. juni. Hvis jeg ikke gør det idag, er jeg tvunget til at blive hængende i Firmaet en måned mere, og det ved jeg sgu ikke om jeg kan klare.

Jeg må ærlig indrømme, at jeg er opfyldt af en følelse af håbløshed og fortvivlelse…

Centerchefen ringede igår formiddags. De havde jo haft personalemøde i fitnesscentret i søndags, og der havde åbenbart været én fra administrationen, dvs. hans chef. Hun havde sagt, at hun ville foretrække at det var én person, der besatte hende-der-går-på-barsel’s stilling i stedet for at det blev to halve stillinger. Så nu vidste han ikke hvad hun ville beslutte og jeg ved stadig ikke hvad mine chefer beslutter. De har møde as we speak, så lad os se bagefter. Men det skal ikke undre mig, at mine chefer giver thumbs up for, at jeg kan skære min ugentlige arbejdstid ned til 3 dage om ugen, og at centerchefens chef så siger, at hun kun vil have én person i den rolle. Eller omvendt.

Jeg prøver at forholde mig optimistisk, men det er sgu lidt svært…

Var ude at løbe igår. Samme distance som sidst (det er min målestok lige nu) på 24 minutter og med Kæresten medløbende på rulleskøjter. Det var hyggeligt nok. Følte ellers helt bestemt at jeg løb hurtigere igår end ellers pga. min paceroller, men det gjorde jeg så ikke.

Men løberiet går godt og det er motivationsfaktor nr. 1.

… kan man godt sige jeg var, da jeg åbnede min mailbox på arbejdet igår og så, at Hun-Chefen havde aflyst vores 15-minutters møde igår morges. Hun havde desværre ikke haft mulighed for at tale med Han-Chefen (min øverste chef) ang. min forespørgsel, men hun ville vende tilbage så snart hun havde vendt det med ham.

For helvede da osse! Så måtte jeg skrive til Centerchefen og forklare, og det var sgu da ikke særlig fedt. Han står jo også og venter, ikk? Nå, men ham hørte jeg så ikke fra hele dagen, så jeg ringede til ham da jeg kom hjem fra arbejde. Han havde så først set min sms dér og kunne heldigvis godt forstå dilemmaet, så han skulle bare ha’ svar så snart jeg hørte noget, hvilket jeg håber bliver tirsdag - der har Hun-Chefen ihvertfald et møde med Han-Chefen, så jeg kunne forestille mig at hun tager det op dér. Det håber jeg ihvertfald. For hendes skyld. Or else… :o)

Nå, men jeg var ude at løbe i onsdags - samme distance og rute som de sidste par gange, og sært nok var jeg hele 2 minutter hurtigere, så nu er jeg “nede” på at være 23 minutter om de 3,4 km’s effektivt løb istedet for 25 minutter. Altså, 23 minutter er stadig langsomt når det kun er 3,4 km, men det er da okay at barbere 2 minutter af fra én gang til en anden, synes jeg. Det er en gennemsnitsfart på 8,8 km/t. Jeg vil gerne ud at løbe idag, og det kunne jo være lidt sjovt at se om jeg kan løbe distancen på 23 minutter igen.

Jeg skal også i haven igen. Og jeg har også sovet længe, fordi jeg var ude hos Skolelæreren til kl. 2 i nat, hvor vi havde besøg af Guldsmeden, en veninde fra gymnasiet, som vi ikke havde set i mange år. Det var pissehyggeligt for at sige det mildt. Selvom jeg ikke har drukket eller røget (og i øvrigt er på min 45. dag som glad og lykkelig ikke-ryger!) havde jeg det lidt tømmermændsagtigt, da jeg vågnede.

Det er åbenbart sådan jeg skal ha’ det, når jeg er kommet sent i seng. Og nu er klokken bare allerede halv et, altså! Og så er dagen snart gået… Tør øjnene og ta’ en kiks.

Og fandt så lige ud af, at Prison Break på TV3 er stoppet fordi sæson 3 rent faktisk er færdig. Jeg troede der kom flere afsnit, men nej. Heldigvis mener jeg vi har optaget allesammen, så det skulle man måske lige lure på i aften… Hårh hårh! :o)

Kl. 14.24: Øv, var 24 minutter om distancen idag, men hva… Det var varmt og jeg havde næsten sidestik hele vejen. Til gengæld har jeg løbet 3 gange i denne uge og det er superfedt :o)

… af jobsituationen kunne jeg jo lige skrive lidt om, hvordan det går.

Igår ringede jeg til Centerchefen, som jeg havde samtale med i fredags. Han havde snakket med de andre to, som var med til samtalen, og de var blevet enige om, at de gerne ville have mig. Men de var blevet nødt til at dele hende-der-går-på-barsel’s rolle op i to dele. Først havde de håbet på, at jeg kunne tage det hele undtagen hendes holdtimer, men hende, som de kunne få til at tage holdene istedet ville kun tage dem, hvis hun også fik holdplanlægningen med, så den blev de nødt til at give hende.

Jeg kan så få instruktørtimer som jeg har haft hidtil, noget reception og så ellers ansvar for alt hvad der vedrører fitness, som ikke er holdtræning. Og det vil jeg jo gerne, så de regnede med at der var til omkring 18,5 timer om ugen. De timer skal fordeles på mandag og tirsdag, og så en lørdag eller søndag et par gange om måneden, men det lader til at være ret fleksibelt, ihvertfald med hensyn til weekenderne. Hvis jeg har brug for at have en hel weekend fri sørger jeg bare for at fordele timerne på nogle af de andre dage.

Jeg skrev til Hun-Chefen igår morges, at jeg gerne ville have et møde med hende ang. at gå ned til at være på jobbet 3 dage om ugen istedet for 5 dage som nu. Jeg kunne se i hendes kalender, at hun er total booket hele denne uge, bl.a. med medarbejdersamtaler (som jeg også skal ha’ forberedt mig til *dybt opgivende suk*), så jeg er allernådigst blevet tildelt hele 15 minutter fredag morgen. Lidt belastende, havde håbet på en afklaring her først/midt i ugen, så jeg kunne melde tilbage til Centerchefen. De skal holde personalemøde på søndag, og hvis det var at det kunne lade sig gøre med det her deltidssjov, ville de gerne præsentere mig dér.

Nå, men bedre sent end aldrig, right? Håber bare ikke det stikker en kæp i hjulet for fitness arbejdet. Så bliver jeg sgu først arrig.

Ellers har jeg stort brugt hele Bededagsferien på at være i haven og hvad der dertil hører. Har ligget på knæ ude i hækken og luget ukrudt, jow jow - det skal man ikke holde sig for fin til, når nu man har et hus med en kun to år gammel hæk, som er meget spinkel og ikke ret høj, og som man gerne snart vil ha’ vokser sig stor og tæt, så prying eyes kan holdes ude.

Igår var jeg ude at løbe en tur rundt i området, hvor jeg bor. Magtede ikke at køre ud i skoven, efter at jeg havde været i tre forskellige supermarkeder for at få hakket svinekød på 3-7%. Det blev til en 3,9 km rute of which jeg løb 3,4 km uden at gå ned i gang, så det var jeg jævnt tilfreds med. Det tog godt nok 25 minutter at lunte denne distance, men jeg løb hele vejen, og det er dét jeg fokuserer på :o)

På jobbet er jeg blevet smidt ind i testgruppen indtil videre - et eller andet skal de jo bruge mig til, så hvorfor ikke? Heldigvis er det ikke sindssygt kedeligt - altså, jeg kunne jo godt finde på sjovere ting, hvis jeg selv skulle bestemme, men det skal jeg jo ikke, så jeg gør det så godt jeg kan, men det er tydeligt at mærke, at jeg ikke er tester.

Og så kan jeg altså godt sige jer, at det er ret svært at skrive kostdagbog! Det havde jeg ikke lige regnet med, men man skal jo fandeme regne alt ud?!! For det første har jeg nærmest vejet alting og skrevet det ned på små sedler, som jeg så troligt hver aften har knastet ind i et hjemmehekset regneark, og jeg er ikke Excel-haj, så det er blevet noget værre noget.

Samtidig har jeg så også for hver dag udregnet mit energibehov ud fra præcis hvad jeg har lavet den pågældende dag. Så når man har indtægter og udgifter på kaloriekontoen kan man jo snildt regne ud, om man har overskud eller underskud. Jeg mangler nogle få udregninger for de enkelte dage, så jeg har ikke det fulde overblik endnu, men jeg er ret sikker på at jeg på en normal dag tidligere har spist meget mere end jeg egentlig har haft behov for. Når man skriver det ned er man meget opmærksom på, hvad og hvor meget man propper i hovedet, så det er meget sjovt at se.

Anyway, here’s hoping :o)

Dejligt med sådan en St. Bededag, som man i onsdags havde glemt alt om, men som man blev husket på var idag. Fordi det var så godt vejr idag var jeg ude at løbe (læs: lunte) en tur - sidst jeg løb var 30. marts, det er desværre hele 19 dage siden, men det var fantastisk. Samme rute og cirka samme tid. Solen skinnede og skoven er ved at springe ud. Fantastisk! Jeg håber jeg kommer afsted igen på søndag, hvis det er godt vejr og der ikke kommer andet i vejen.

Idag har jeg haft et møde med Centerchefen, lederen for mit lokale fitnesscenter. Han er også chef i det center, hvor jeg har været instruktør nogle gange siden 1. april. Det viser sig, at der i mit lokale center “åbner” en stilling pr. 1. juni, fordi én går på barselsorlov dér. Hun har både nogle instruktørtimer, noget i receptionen, noget holdinstruktion og noget administrativt arbejde om træningsleder, hvor hun lægger holdplaner og andet. Vi snakkede om hvor meget af det jeg ville kunne overtage, hvis det var at det var, som at det måske faktisk godt kan gå hen at blive.

Vi blev ihvertfald enige om, at jeg nok vil kunne tage det hele bortset fra holdinstruktionen. Som jeg har sagt før, så er jeg ikke hamrende koordineret, når det kommer til at følge en koreografi til høj musik og sådan, så det vil jeg gerne undgå og det lod heldigvis ikke til at være et problem. Der vil selvfølgelig være en masse jeg skal sættes ind i, men hvis vi kunne gå i gang med overdragelsen allerede nu, kan jeg ikke se at der skulle være nogen ben i dét.

Vi snakkede løst og fast om hvor meget jeg ville kunne arbejde og blev enige om, at jeg skulle snakke med min arbejdsgiver på mandag og forhøre mig om muligheden for at gå ned på 3 dage om ugen dér, således at jeg kan have to hele dage i centret og så tage en lørdag og en søndag nogle gange om måneden. Det ville være en god måde at komme lidt mere seriøst igang med denne her branche, så jeg kan få en fornemmelse af om det nu i virkeligheden er noget, som jeg har lyst til at lave fuldtids.

Så det er jo fedt nok. Nu håber jeg bare, at Firmaet er med på den, men hvorfor skulle de ikke være det? De har jo selv direkte sagt, at der ikke er arbejde nok i mit primære ansvarsområde til, at kunne beskæftige en stilling fuldtids. Faktisk kan det endda være at de måske bliver lettede, for så slipper de for at spekulere så meget på, om jeg nu har noget at rive i. Men lad os nu se. Jeg vil ihvertfald fremlægge muligheden til min chef på mandag og så håbe på en positiv reaktion.

Det skrider langsomt frem med skolen, et langt sejt træk én gang om ugen. Men spændende er det sgu. Nu har vi fået til opgave at føre kostdagbog her den næste uges tid, så jeg skal ha’ anskaffet mig en digitalvægt til formålet. Hehe, jeg skal til at veje min mad og udregne kalorier, det har jeg sgu aldrig prøvet før, så jeg er lidt spændt på at se, hvor mange kalorier om dagen jeg egentlig spiser i henhold til mit daglige energibehov. Det må jo være mere, eftersom min fedtprocent jo var steget med en hel procent siden december. Men nu kan det være jeg får lidt fokus på det så, og ifølge vores lærer er det noget af det, som en kostdagbog blandt andet er god til.