Slightly disappointed…
26. april 2008
… kan man godt sige jeg var, da jeg åbnede min mailbox på arbejdet igår og så, at Hun-Chefen havde aflyst vores 15-minutters møde igår morges. Hun havde desværre ikke haft mulighed for at tale med Han-Chefen (min øverste chef) ang. min forespørgsel, men hun ville vende tilbage så snart hun havde vendt det med ham.
For helvede da osse! Så måtte jeg skrive til Centerchefen og forklare, og det var sgu da ikke særlig fedt. Han står jo også og venter, ikk? Nå, men ham hørte jeg så ikke fra hele dagen, så jeg ringede til ham da jeg kom hjem fra arbejde. Han havde så først set min sms dér og kunne heldigvis godt forstå dilemmaet, så han skulle bare ha’ svar så snart jeg hørte noget, hvilket jeg håber bliver tirsdag - der har Hun-Chefen ihvertfald et møde med Han-Chefen, så jeg kunne forestille mig at hun tager det op dér. Det håber jeg ihvertfald. For hendes skyld. Or else… :o)
Nå, men jeg var ude at løbe i onsdags - samme distance og rute som de sidste par gange, og sært nok var jeg hele 2 minutter hurtigere, så nu er jeg “nede” på at være 23 minutter om de 3,4 km’s effektivt løb istedet for 25 minutter. Altså, 23 minutter er stadig langsomt når det kun er 3,4 km, men det er da okay at barbere 2 minutter af fra én gang til en anden, synes jeg. Det er en gennemsnitsfart på 8,8 km/t. Jeg vil gerne ud at løbe idag, og det kunne jo være lidt sjovt at se om jeg kan løbe distancen på 23 minutter igen.
Jeg skal også i haven igen. Og jeg har også sovet længe, fordi jeg var ude hos Skolelæreren til kl. 2 i nat, hvor vi havde besøg af Guldsmeden, en veninde fra gymnasiet, som vi ikke havde set i mange år. Det var pissehyggeligt for at sige det mildt. Selvom jeg ikke har drukket eller røget (og i øvrigt er på min 45. dag som glad og lykkelig ikke-ryger!) havde jeg det lidt tømmermændsagtigt, da jeg vågnede.
Det er åbenbart sådan jeg skal ha’ det, når jeg er kommet sent i seng. Og nu er klokken bare allerede halv et, altså! Og så er dagen snart gået… Tør øjnene og ta’ en kiks.
Og fandt så lige ud af, at Prison Break på TV3 er stoppet fordi sæson 3 rent faktisk er færdig. Jeg troede der kom flere afsnit, men nej. Heldigvis mener jeg vi har optaget allesammen, så det skulle man måske lige lure på i aften… Hårh hårh! :o)
Kl. 14.24: Øv, var 24 minutter om distancen idag, men hva… Det var varmt og jeg havde næsten sidestik hele vejen. Til gengæld har jeg løbet 3 gange i denne uge og det er superfedt :o)





Leave a Reply