4,5 km…

5. maj 2008

… på 31 minutter løb jeg idag. Det er vel en okay forbedring, når man ellers plejer at løbe 3,4 km på 23 minutter, er det ikk? Det føltes ihvertfald pissegodt, men nu er jeg også lidt øm i mit ben. Men godt var det :o)

By the way, så kom Han-Chefen ind på kontoret idag og spurgte om vi lige kunne tale sammen. Jeg regnede med, at det havde noget at gøre med konklusionen på et møde i onsdags, som han ville høre om, men nej. Han ville gerne have, at ham og jeg og Hun-Chefen tog et præ-medarbejdersamtalemøde imorgen tidlig, og hvis jeg gerne ville have det ville han også invitere vores tillidsrepræsentant.

Nå da da, hvis tillidsrepræsentanten skal med er det ligefrem noget seriøst, jo. Jeg sagde, at det kunne vi da godt, så jeg er lidt spændt på hvad det kan være. Jeg har en idé om det, men lad os nu se.

Leave a Reply