Boot’s Camp

… til jeg skrider til Singapore og damn, hvor jeg glæder mig. Glæder mig til at være væk fra arbejdet i en måned og bare koble fuldstændig af. Når vi kommer til Thailand skal jeg have manicure, pedicure, alting-cure, massage, hovedbundsmassage, fodmassage i timevis … bare blive pampered for vanvittigt.

Jeg skal ryge alle de smøger, jeg har lyst til og drikke alle de drinks, jeg har lyst til, for jeg har besluttet mig for at prøve at holde helt op med at ryge når vi kommer hjem. Og jeg drikker jo næsten ikke alkohol mere, så det er rimelig fedt. Og generelt vil jeg også gerne bare indføre en sundere livsstil for mig selv.

Når vi kommer hjem skal jeg også igang med at træne seriøst igen og vil også gerne igang med at løbe igen. Jeg håber også, at jeg kan få en fritidstjans som instruktør i det center, hvor jeg kommer. Det kunne være fedt at få noget erfaring, før jeg tager uddannelsen som personlig træner til efteråret.

Apropos uddannelse, så har jeg sendt min tilmelding til slankekonsulent uddannelsen, som starter her i uge 14, og har netop idag modtaget bekræftelsen på, at jeg er tilmeldt. Så det er dejligt at kunne se frem til, at få bygget noget seriøs viden om kost og ernæring på min nyerhvervede træningsviden.

Mht. at blive gift havde vi regnet med at blive hitched i Singapore her på starten af ferien. Men i Singapore bliver man gift borgerligt og det er vist kun singaporeanere, der kan blive gift der. Så vi har skudt det til vi kommer hjem engang. Jeg tror vi ender med at blive gift på rådhuset og så holde en stor fest til sommer engang.

Der er ikke nogen af os, som er synderligt interesseret i at bruge 80-100K på et flot og fint bryllup, og jeg har ingen drøm om et prinsessebryllup. Jeg er også utrolig dårlig til at være centrum for sådanne begivenheder. I 2006 holdt jeg 30-års fødselsdag og det er den første fødselsdag siden min 18-års, som jeg har fejret med at holde en fest. Og jeg havde det meget sært med, at folk kom for at fejre MIG og havde gaver med til MIG… meget strange. Så jeg tror, at dét at være centrum for en hel dag vil være meget underligt.

I’m a simple person, who wants simple things in life.

På arbejdsfronten har jeg i næste uge et møde med min projektleder og hans chef ang. mine “fremtidige arbejdsopgaver”. Som jeg også har nævnt tidligere tror man ikke at der bliver ved at være GUI-opgaver til at beskæftige mig fuldtids. Det ved jeg dog, at der gør eftersom det er dét, jeg laver og bl.a. har lavet det sidste halve år, selvom de også sagde for et halvt år siden, at der ikke blev ved at være sådanne opgaver.

Jeg kan råbe og skrige det til jeg bliver blå i hovedet — de fatter det ikke. Eller de VIL ikke fatte det, det er nok snarere sådan det hænger sammen. Fint nok, lad os dog tage denne samme snak igen. De sagde sidst, at jeg skulle gå hjem og virkelig tænke over hvad det var, jeg ville. Hvad fanden skal man sige?

“Jeg hænger kun på, indtil jeg kan leve af at være personlig træner og kostvejleder, så don’t worry — det er kun en begrænset periode endnu.” Kan man sige det? Eller bliver man så stemplet som en illoyal medarbejder? Jeg har mest af alt bare lyst til at sige, at de ikke skal bekymre sig så meget, at de skal være glade for den tid jeg er der endnu, fordi jeg er igang med at åbne en anden karrieremulighed for mig selv.

Jeg er skidetræt af at sidde dér og spille skuespil, når de spørger hvad det er jeg vil. “Jeg vil have, at I lader mig være i fred, så jeg kan passe mit arbejde, og så vil jeg gerne have, at I hører hvad jeg siger istedet for at være total in denial over hvilke opgaver der er. Jeg tror nok jeg ved det, eftersom det er MIG folk kommer til med dem. Og så vil jeg i øvrigt gerne gøre det klart, at jeg er igang med at uddanne mig indenfor træning og ernæring, hvilket jeg håber kan beskæftige mig fuldtids inden for en overskuelig fremtid, hvorved jeg så permament vil træde ud af IT-branchen.”

Nogen forslag til hvordan jeg skal håndtere denne samtale på tirsdag? Skal jeg blive ved at lade som om eller skal jeg bare være ærlig, og så satse på at jeg ikke får en fyreseddel?

Igår arbejdede jeg hjemme og da kæresten kom hjem henad eftermiddagen sad jeg ovenpå ved computeren og arbejdede, iført sorte velourbukser — jeg havde ikke været i bad endnu og var også igang med at spise et stykke rugbrød.

Pludselig kom der en stor buket blomster op ad trappen. Jeg var helt “Aj, hvad? Til mig? Hvorfor det?” Så gik han sgu ned på det ene knæ, gav mig blomsterne og spurgte om jeg ville gifte mig med ham! Jeg var total paf, overrumplet, What?!!-tygge-af-munden agtig, og så blev jeg helt vildt glad, fordi det endelig gik op for mig, at min dejlige kæreste lige havde friet til mig.

Så jeg skal giftes! Hvor vildt er det?!! Jeg går bare rundt med et total smørret grin på idag og jeg er ret sikker på, at der ikke er noget der kan slå mig ud lige med det samme.

Jeg har ikke fået nogen ring, den måtte jeg selv vælge, sagde han. Jaja, ro på nu — det betyder ikke nødvendigvis at jeg har tænkt mig at vælge en ring med Afrikas Stjerne i. Jeg er et simpelt menneske, som sætter pris på simple ting, som giver mening og det ene skal jo passe til det andet.

Derfor venter vi med at kigge på ringe til vi kommer til Singapore og så ender det nok med at vi også tager springet derude i Sømandskirken.

Hehe, jeg er total overstadig :oD