Afhængigheder

25. marts 2008

Hmm… Jeg har jo opgivet rygningen og er på min 13. dag som glad og lykkelig ikke-ryger (det er mit nye mantra). 13 dage uden smøger er som sådan ikke usædvanligt for mig, jeg har jo ikke røget til hverdag de sidste 2 år. Men mit mål er at kvitte smøgerne fuldstændigt, også ved festlige sammenkomster.

Istedet er jeg begyndt at spille Knighthood på Facebook og er ved at blive lidt afhængig af det, tror jeg. Det er en slags browser-strategispil, som man kan hygge sig med engang imellem. Igår steg jeg i graderne og blev Baroness istedet for at være Lady, hvilket betyder at jeg nu er mere magtfuld. Jeg har stadig ikke fattet reglerne 100%, men forhåbentlig kommer det løbende.

Eneste minus ved Knighthood er, at når man har opbygget sin capital og opgraderet sådan rimeligt, så tager den en krig at udvide bygninger og foretage opgraderinger - vi snakker altså dagevis, hvor den bare står og bygger på livet løs. Man kan ikke rigtig lave noget i mellemtiden andet end at angribe sine med- og modspillere, såeh…

Hehe, spoken like a true nerd!

Nå, men idag er første dag på jobbet siden 22. februar og det var sgu ikke lysten, der drev værket da uret ringede kl. 6 imorges.