Jeg trives

1. juli 2008

Det føles lidt sært at sige det her: Jeg trives.

Jeg trives med mit nye arbejde i Mit Lokale Fitnesscenter. Jeg havde åbningsvagten imorges og skulle derfor åbne kl. 06.30. Jeg var der ca. 06.20, for der skal lige være tid til at tælle kassen op og så videre, men der stod rent faktisk tre morgenfriske mennesker og ventede på at komme til at træne. Dét i sig selv er jo dejligt at se!

Faktisk havde jeg sat uret til at ringe kl. 05.00, så jeg kunne nå i bad og lave noget morgemad at tage med. Kl. 04.30 vågnede jeg (jeg er jo snart så gammel, at jeg er blevet medlem af NatPissernes Klub) og så var pladsen ved siden af tom - altså, tom som i “der-har-ikke-ligget-nogen-her-i-nat”. Så var Kæresten sgu dejset om på sofaen, men vågnede så tilfældigvis samtidig med mig.

Så vi endte egentlig mere eller mindre med at stå op dér - ja, det lyder vanvittigt og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været oppe kl. 04.30. Det har helt sikkert været en gang jeg var stiv, but then again… jeg kan heller ikke huske hvornår jeg sidst var stiv, såeh…

Igen, det føles sært at sige det, for det er så lang tid siden jeg har haft det sådan rent arbejdsmæssigt - men jeg trives :o)

Lort i lommen…

27. juni 2008

Fik sgu ikke tilbudt det job, som jeg var til samtale på i tirsdags. Der lå en mail her til morgen om, at de havde valgt at gå videre med en anden ansøger, som havde mere konkret erfaring med stillingens centrale arbejdsområde, hvilket jo er fair nok. Ville bare gerne ha’ haft chancen for at vise hvad jeg kunne, for jeg ville være pissegod til det.

I mandags ville jeg egentlig ikke ha’ jobbet, men det ville jeg jo nok gerne alligevel. Lort…

Jeg kunne godt ha’ overkommet, at det bare var for et år (for det var det), for jeg vil egentlig hellere lave noget fitness. Men det kommer også an på tallene på bundlinien - jeg har nogle regninger, der skal betales og sådan er det bare, det kan jeg ikke lave om på. Men det ville ha’ været rart at have en enkelt dag der her i juli (for jeg er jo booket næsten fuld tid i Mit Lokale Fitnesscenter i juli måned) og så kunne ha’ startet op fuldtids fra august og så et år frem. Så kunne jeg ha’ kørt noget fitness ved siden af, ligesom jeg gjorde tidligere. Og så havde jeg lige haft 3 måneders løn stående på kontoen som en rar lille opsparing ved siden af.

Men sådan skulle det ikke være. Hvad skal vi mon så finde på?

Hvor er det typisk!

24. juni 2008

Jeg har lige været til samtale idag og det er et job, som lyder skidefedt - hvor jeg ville komme til at lave alt det, som jeg i mange år har efterlyst i mit gamle job. Det er et barselsvikariat og jeg tror at hende, der skal have barsel går fra til 1. august, så de spurgte selvfølgelig hvornår jeg kunne starte, hvis det var. Jeg sagde 1. august, da jeg indgår i Mit Lokale Fitnesscenters vagtplan her i juli måned og rimelig meget på fuld tid. Så så de lidt slukørede ud… Nå, men hvis det nu var, om jeg måske i juli måned bare kunne komme én eller to dage om ugen, så der kunne ske noget vidensoverdragelse?

Hvor er det typisk! Vi talte netop om det igår, da jeg sad til Skt. Hans hos nogle venner. At nu har jeg næsten indstillet mig på ikke at skulle tilbage til IT-branchen, men at der nu skal ske noget i fitnessverdenen og jeg skal på Træner uddannelse og så videre. Og igår havde jeg faktisk ikke engang lyst til at tage til den her samtale idag, fordi jeg egentlig ikke rigtig gad ha’ et IT-job igen. Okay, okay … så tager man til den, og så er det bare alt det, man i flere år har kæmpet for at komme til at lave. Hvor er det bare typisk…

Nå, men lad os nu se - de havde haft tre til samtale allerede og skulle have en sidste imorgen, så det er jo ikke engang sikkert, at jeg får det tilbudt. Men det skulle fandeme lige passe.

Og så har jeg fået mit Garmin Forerunner 405 idag. ENDELIG! Nu har jeg sgu da også ventet på det siden den 20. juni. Selvom det på billederne ser noget mindre ud end forgængeren, Forerunner 305, er det altså stadig et stort ur (skal se om jeg ikke kan smide et billede på senere) på mit tynde håndled. Så var jeg nærmest klar til at tage ud at løbe med det samme, men så skal det først lades op i minimum 4 timer. Jeg lader det bare lade til det er på 100%, så får benene en pause idag. Og så skal den fandenstjerteme ha’ noget gas imorgen! Ih, hvor jeg glæder mig :oD

Nå, jeg må videre i min eksamenslæsning.

Pyha, så blev jeg sgu færdig med eksamensopgaven idag. Det holdt fandeme hårdt med at få den kogt ned til 4 sider, men jeg har også brugt fra første til sidste linie på alle sider, og det er langt fra det visuelt mest appellerende skriv jeg nogensinde har undfanget. Men den indeholder alle de ting, som eksamensvejledningen angiver som krav. Af pladsmæssige hensyn er det begrænset, hvor meget jeg har kunnet uddybe udregningerne sådan rent teksuelt, men it’ll have to do og så må jeg sgu snakke mig ud af resten.

Og apropos at kunne det har jeg også fundet ud af, at jeg faktisk er mere presset, end hvad jeg lige synes er fedt, med hensyn til at kunne få læst og forstået det hele. Der er mere end jeg lige regnede med, og det er ikke altsammen, som falder lige naturligt - bl.a. er der en masse med vitaminer og mineraler, og hvad der gør hvad og hvorfor, og en masse med fordøjelsen. Det er sgu lidt langhåret, men det må jeg se på at få lært. Men det gør det ikke bedre, at jeg for lang tid siden har lovet mig ud til barnedåb på søndag og Skt. Hans aften hos nogle venner på mandag. Skt. Hans aften går nok lige an, det er ikke så mange timer, og det vil nok være et kærkomment afbræk, men jeg kunne godt lige ha’ brugt ihvertfald at have søndagen fri til læsning.

Og så sendte jeg en ansøgning til et IT-job i sidste uge. De ringede idag og spurgte om jeg ville komme til en samtale på tirsdag, så det kommer jeg også til at bruge nogle timer på.

Og så har jeg lige bestilt et Garmin Forerunner 405…

I øvrigt gik det godt med at være alene på arbejde i Mit Lokale Træningscenter i søndags. Telefonen ringede én gang og det vildeste der skete var, da der kom en kunde, som skulle opsige sit medlemsskab.

… selvom det kun er engang imellem. Var til oplæring i receptionen i Mit Lokale Fitnesscenter i tirsdags og tog lige en oplæringsdag mere idag for at være sikker på, hvordan man åbner og lukker til når jeg skal stå der alene imorgen. Jeg er lidt nervøs for, hvordan det skal gå, for jeg tror ikke umiddelbart at jeg kan huske alt.

Imorgen tidlig har jeg helt sikkert total noia på.

Så snakkede jeg med Hun-Centerchefen (jeg skal åbenbart have både en mandlig og en kvindelig chef) idag, og hun ville gerne sende mig på Personlig Træner uddannelsen så hurtigt som muligt. Hun fortalte samtidig, at ham som p.t. er receptionsleder muligvis snart stopper, så der skulle være basis for en del flere timer end jeg har nu. Plus at jeg vil kunne få nogle instruktørtimer senere, og når jeg har taget PT uddannelsen kan jeg tage de timer også. Plus at jeg er færdig med slankekonsulenten snart, og så kunne der måske blive tale om at starte slankehold op også.

Så det lyder til, at det måske slet ikke bliver nødvendigt at få nyt IT-job. Jeg har ellers søgt noget med hovedfokus på usability og det lyder umiddelbart meget godt, så lad os se hvad der sker.

Hehe, jeg synes det er lidt spændende lige nu. Og én ting er sikkert: det var rigtig rart at være på arbejde idag og jeg glæder mig rent faktisk til at tage på arbejde imorgen :o) Haven’t felt like that in a looooong time.