Boot’s Camp

Stort set hver dag, når jeg læser nyheder på nettet bliver jeg mindet om, hvorfor jeg hader mennesker. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne en gang mere: For satan, hvor mennesker bare ikke fortjener at være en del af denne verden.

Sidste skud på stammen af uhyrligheder er dyreplageri i kunstens navn. En costaricansk kunstner Guillermo Habacuc Vargas fandt på, at indfange en gadehund og binde den til en hvid væg på en udstilling. Her lod han hunden ligge, til den døde af sult og tørst. Jeg spørger så: Hvorfor er der ikke nogen af dem, som har besøgt udstillingen og SET det her, som har taget den stakkels hund med sig? Det kan jeg forsikre jer om at JEG havde og hvis nogen havde haft et problem med det ku’ de få raget sig et par.

“Meningen med mit værk var ikke at plage det stakkels, uskyldige dyr, men at understrege den pointe, at vi alle er dobbeltmoralske. Vi ser hver dag sultende gadehunde og skænker dem aldrig en tanke. Men når én af dem står bundet på en kunstudstilling, hidser vi os op,” skriver Vargas ifølge Ekstra Bladet på sin blog. Jo, der ER rent faktisk nogle af os, som skænker disse hunde en tanke. Som ser på de sølle kræ og ønsker, at vi kunne tage dem allesammen med os hjem og give dem et godt liv.

Trods Vargas’ forklaringer fik værket dyrevenner over hele verden til at protestere, og protesterne er ikke blevet mindre siden det blev officielt, at Guillermo Habacuc Vargas nu er inviteret til at gentage sin installation på den årlige kunstfestival Biennale Centroamericana of Art i Honduras denne sommer.

Hvad med at prøve at gøre noget godt i stedet? Som fx at stable et community project på benene, som går ud på fx indfangning og tvangssterilisering af de herreløse hunde, evt. aflivning af dem, som er syge og hvor det bare er et spørgsmål om tid før de dør, men hvor man undgår at de lider en måske langsom og pinefuld død? Prøv dog at være med til at begrænse antallet af uønskede hunde i stedet for sådan noget pis. Havde jeg muligheden for det ville jeg med glæde binde Vargas til en hvid væg med en masse lækker mad indenfor lugtevidde, holde ham fanget og overvåget, mens folk kom og så ham sulte og tørste ihjel, for så at kalde mig kunstner.

Det er langt fra første gang, at kunstværker med døde dyr eller mishandling af dyr, vækker opsigt. Tilbage i 1970 parterede Bjørn Nørgaard hesten Røde Fane og puttede den på syltetøjsglas. De 130 glas - og optagelser af hesteofringen - var en protest mod Vietnamkrigen og kan endnu ses på Aros i Århus. Ja, for helvede - det var fandeme en fed protest.

I 1994 chokerede den danske kunstner Michael Brammer alt og alle ved at udstille fem udstoppede hundehvalpe, som var aflivet til formålet. Aflivet til formålet? Hvad fanden sker der? Hvalpene stod på en udstilling i Nikolaj Kirke, indtil en tilskuer gik amok og smadrede værket med en jernstang. Could’ve been me, hvis jeg havde været der. Det var samme år, at Christian Lemmerz på Esbjerg Kunstmuseum trak fulde huse med sine rådnende grise i glasmontrer. Arh, men altså…?!

I 2000 vakte provo-kunstneren Marco Evaristti harme over hele landet, da to besøgende på Trapholt afprøvede hans installation med fisk i blendere og tog livet af dyrene. To døde fisk resulterede i en retssag, som kunstneren dog vandt. Fisk i en blender? Ja, det er fandeme genial kunst - du må hellere få en check på 200.000 for mest originale idé.

Så sent som i januar forargede kunstnergruppen In Vivo, da de slagtede en gris på en scene i Herning, mens en nøgen kvinde dansede rundt indsmurt i grisens blod. Igen var dyrevenner på barrikaderne og protesterede over, at grisen blev stresset under slagtningen på en scene fuld af lys og larm. At slagte en gris er én ting, men at danse rundt indsmurt i blod på en scene i Jylland? Det er bare perverst og ikke på den fede måde.

Trods de mange eksempler på provokunst, der koster dyreliv, bliver harmen ikke mindre. Og at endnu et dyr nu skal lade livet i kunstens navn, har atter startet protestmails og underskriftindsamlinger på nettet.

Du kan skrive under for at hjælpe den næste hund, der skal sultes ihjel som kunst her. Siden er på spansk, brug evt. Babel Fish for at oversætte. Og så husk lige dette:

The fact that no one understand you doesn’t make you an artist!

Vel?

Jeg er en stor, stor dyreelsker og elsker alle dyr — store som små, lådne som skællede, bidske som blide. Og stort set hver dag, når jeg læser nyheder på nettet bliver jeg mindet om, hvorfor jeg hader mennesker.

Idag har jeg læst om en lille hund, som er fundet bundet til et træ med et nylonreb i en plantage ved Albertslund. Hunden var afkræftet og havde ydermere fået bundet snude og mund hårdt sammen med tre plasticstrips.

Den 14. februar var det en siamesisk kattekilling, der blev fundet ved en naturlegeplads med to store kanonslag på hhv. 8,5 cm og 17 cm tapet fast på sig. Begge kanonslag var påsat væge og klar til brug, men var heldigvis ikke blevet antændt. Var de blevet det ville killingen selvsagt være bleve sprunget i luften.

Den 11. februar var der endnu en kat, som blev fundet med en stor del af begge sine ører klippet af. Sådan en sag var der også den 11. oktober sidste år, hvor en kattekilling fundet ved Slagelse havde fået begge sine ører klippet af.

I januar fandt man i Albertslund en hund, der var blevet hængt i et træ, efter den havde fået smadret hovedet — snuden var brækket og hovedet gennemhullet af en pig, hvor efter den formentlig er blevet klynget op, da de gentagne slag ikke dræbte den.

Sidste år i juli klippede en mand ørerne af en seks måneder gammel hvalp. Sidste år i juli fandt man også i Sisimiut i Grønland tre slædehunde, som var blevet pint og torteret til døde.

Det er bare få historier indenfor det sidste korte stykke tid. Hertil kommer alle dem, som man ikke har hørt om samt alle de mishandlinger, der har været af heste, som man synes det har været sjovt at skære i; alle de dyretransporter, hvor dyrene lider umenneskeligt. Og så er der selvfølgelig også alle de filmklip (som primært stammer fra Kina, hvor de er fucked up i forhold til dyrevelfærd), som findes alle steder, som syge mennesker, der tænder på dyretortur, downloader og får et kick ud af.

Fx et klip (selvfølgelig solgt på kinesiske hjemmesider) med en smilende kinesisk kvinde i sexet kjole og stiletter, som tramper en lille kattekilling ihjel.

Hvorfor helvede er mennesker sådan nogle forbandede svin? Ligegyldig hvad er der ingen dyr, der fortjener sådanne behandlinger. Vi (læs: verden) har brug for et dyrepoliti og en dyreværnspolitik, der slår hårdt ned på de svin, som med vilje påfører dyr meningsløs smerte, lidelse og angst. Hvis du spørger mig skal de mennesker, der gør sådanne ting, bare slås ihjel med det samme. Rid the world of the evil of mankind.

Det samme gør sig gældende ved lignende forbrydelser mennesker imellem, men personligt er jeg egentlig pisseligeglad med, om mennesker slår hinanden ihjel. Mange mennesker er onde — nogle fordi de har en brist i hjernen (psycho by birth), som de ikke selv kan gøre for; andre, fordi de får et kick ud af det (psycho by choice). Mange mennesker fortjener af den ene eller anden grund at blive slået ihjel, men det er der ingen dyr, der gør.

Der er ingen dyr, der er onde — de handler udelukkende pr. instinkt. Det er os mennesker, som bryster os af, at vi er så skide sofistikerede, fordi vi har evnen til at tænke logisk, evnen til at skabe ting (hvilket eventually bliver vores undergang) m.m. Vi er faktisk så sofistikerede, at vi ødelægger alt for ikke bare os selv, men også alle andre væsener og organismer i denne her verden.

Hver dag, når jeg læser sådanne nyheder overvældes jeg af en frygtelig lyst til at blive dyrenes Boonduck Saint — en natlig hævner, der opsporer de psykopater, der begår disse forbrydelser og langsomt piner og plager dem i dagevis, før jeg smadrer deres hoveder, skærer dem i kønsdelene og klipper deres ører af. Alt, hvad de har gjort mod disse dyr skal overgå dem selv tifoldigt.

For satan, hvor mennesker bare ikke fortjener at være en del af denne verden.