Boot’s Camp

Ja, så skal man til det igen — julefrokosttiden er over os og har for mange sikkert allerede været det et stykke tid. Jeg var til (for mit vedkommende) årets første julefrokost i fredags med min kærestes arbejde. Vi var en 25 stykker, tror jeg, og det blev holdt i Cirkusbygningen i København, hvor vi så Wallmans Dinnershow.

Efter 4 timers kulinariske oplevelser og musikalsk show forvandles Cirkusbygningen til en stor natklub. Der røg drinks indenbords, men jeg modererede med vilje mit alkoholindtag, da jeg ikke gad have tømmermænd dagen efter. Jeg regnede ud, at jeg nok har fået 10-11 genstande i tidsrummet 19-04, så det er jo til at overskue.

Jeg havde heller ikke tømmermænd lørdag, men jeg var sindssyg træt hele dagen og aftenen, og fik ikke lavet noget som helst. Og det er lige præcis derfor jeg ikke gider alt det dér druk mere. Én ting er, at man er træt, men det er sgu da røv at spilde en hel lørdag på at være i zombie-tilstand.

Nå, men ihvertfald skal jeg også til julefrokost de to næste fredage — nu på fredag med arbejdet og næste fredag med anatomi/fysiologi-holdet. Nu på fredag bliver det nok svært ikke at få en lille bjælde på, da jeg skal stå i baren. Samtidig har jeg hørt fra julefrokostudvalget, at temaet er Melodi Grand Prix og er der noget jeg hader, er det Melodi Grand Prix. Hvis der kun skal spilles MGP musik hele aftenen ender det sandsynligvis med at bjælden bliver til en koklokke…

Sidste uge gik i vasken med hensyn til træning. Jeg kom ned i Fitnessdk onsdag med mit træningstøj og var endda gået en time tidligere fra arbejde, fordi jeg var så klar. Så kører de et tilbud, som gælder til og med 23. december. Det går ud på, at hvis man kender én som er medlem kan man få den månedlige betaling til 299,- istedet for 379,- (gælder kun i gruppe 2 centre) og samtidig betaler man kun 99,- i startgebyr i forhold til 299,-

Det kræver dog, at man kender et medlem, hvis navn eller medlemsnummer man kan oplyse. Jeg kendte ikke lige nogen og så gad jeg ikke melde mig ind til den normale pris uden at have undersøgt sagen. Så kunne jeg ikke få lov at træne — eller det kunne jeg godt, men det ville koste 130,- og det synes jeg ikke lige jeg gad betale.

Torsdag skulle jeg til læsegruppe og fredag til julefrokost, og ja, så gik resten af weekenden med det. Men det viser sig så, at én af dem jeg sidder på kontor med er medlem, så jeg har fået hans medlemsnummer, og vil melde mig ind idag. Så NU skal jeg endelig igang og jeg glæder mig som en sindssyg.

Så jeg vil smutte ned og lave noget squat nu :o)

Man gør det gang på gang på gang, og hver gang sværger man, at det var den sidste. Gang man drak sig stiv, mener jeg. Men det er det aldrig.

Jeg var til 30 års fødselsdag igår — den sidste begivenhed i en ellers meget begivenhedsrig juni måned. Min travleste i nyere tid tror jeg at man med rette kan kalde den. Vi skulle være der kl. 18 og for en gangs skyld kom vi 10 minutter for tidligt. Min kæreste og jeg kommer ellers altid lige lidt for sent, og det er pisseirriterende. Og dette var endda på trods af, at vi skulle samle 3 af hans venner op på vejen, på hver deres bopæl.

Vi skulle spise udenfor i et telt, og de havde hyret en slagter fra en restaurant i Køge, hvor man spiser fabelagtigt, som grillede alt kødet. Det var jo ikke skidevarmt igår, så det var koldt om fingrene at holde en kold øl, mens vi stod under en pavillon uden sider og ventede på, at vi skulle gå til bords. Vi var omkring 40 mennesker fordelt på 4-5 grupper, tror jeg. Nogle gamle venner, andre højskolevenner, noget familie osv. Min kæreste er én af de gamle venner, så vi kaprede et bord, hvor alle dem i den gruppe kunne sidde.

Der var mere tempereret i teltet, men der var stadig ikke varmt. Al den tid vi sad derude frøs jeg helt sindssygt om tæerne — jeg havde endda været forudseende nok til at tage jeans og et par lave kilehælspumps på med knæ-nylonstrømper indenunder efter at jeg frøs om tæerne hele sidste lørdag fra vi ankom til fødselsdagen og til vi kom hjem. Da havde jeg også kjole, bare ben og et par korksandaler på, så jeg ville fandeme ikke fryse igår.

Men ak, det kom jeg til. Efter maden blev der åbnet op for rygning i teltet, ellers var vi gået udenfor når vi skulle ryge, og det var fandeme koldt at stå derude, da det begyndte at blive mørkt. Men jeg måtte sgu ud i bilen for at hente min jakke på et tidspunkt, som jeg så sad med på inde i teltet, da der var kaffe og Baileys (mmmmm, Baileys). Det er jo ikke fedt!

Endelig ved 23-tiden begyndte folk at trække ind i huset, hvor der var sat sprut frem og musik på anlægget. Jeg gik straks ombord i ævlebævle og efterhånden som timerne gik BLEV jeg mere og mere ævlebævle. Jeg drak og røg, og dansede for vildt og det var pisseskægt. Og jeg synes egentlig slet ikke at jeg var stiv, bare sådan lidt snalret.

Og det lykkedes mig at holde mig snalret i nogle timer uden at krydse over den magiske grænse, hvor man bare bliver stivere og stivere, og til sidst ser dobbelt og mister evnen til at tale rent. Mekanikerens kone (de blev gift sidste år og det var hans fødselsdag vi var til i lørdags) kom efter arbejde ved 23-tiden og hun skulle køre hjem, så hun ville smide os af.

Vi kørte hjem ved 03.30 tiden, og det var hendes plan at tage en snedig rute hjem, men istedet blev det en længere og meget mere snørklet rute. Jeg sad bagi sammen med min kæreste med blikket fast rettet ud gennem forruden (jeg bliver let køresyg hvis jeg sidder bagi) og nu kunne jeg sgu godt mærke at jeg var stiv. For at gøre min køresyge endnu værre sad Mekanikeren hele vejen hjem halvt vendt om i sædet og snakkede til os på bagsædet, og lod til at have det helt fint. Det blev jeg bare endnu mere dårlig af. Da vi blev sat af var jeg ret sikker på, at jeg skulle knække mig, så det gik stærkt med at få låst op, slået alarmen fra og ud på det lille toilet. Blaaargghhh!!

Jeg havde det meget bedre bagefter og gik straks ovenpå for at børste tænder og ordne mit ansigt med mine nyindkøbte Ole Henriksen produkter, og så gik jeg ellers på hovedet i seng. Idag har jeg knækket mig to gange, er det ikke fantastisk? Jeg måtte endda lokke min kæreste til at riste krydderboller og lave røræg, fordi jeg ikke kunne administrere andet end at ligge på sofaen og ynke mig selv.

Så brugte vi et par timer på at se En Verden Udenfor (fantastisk film) og nu ser kæresten Formel 1, mens jeg sidder her og blogger, og prøver at overtale mig selv til at tage et bad. Vi skal nemlig ned til Vallø bagefter for at hente bilen, og jeg har mig selv mistænkt for at lugte lidt af gnu (gammel sprut, sved, hvidløg, søvn, druk, røg … mmmmm).

Hvorfor gider man (jeg) egentlig drikke sig stiv, når man (jeg) ved hvordan man (jeg) får det dagen efter? I de glade Ritz-dage kunne jeg være bjældestiv både fredag og lørdag, og ikke have nogen synderlige tømmermænd. Men nu … pyha, jeg tror slet ikke jeg kan tåle at drikke mere sådan rigtig. Og jeg gider det egentlig heller ikke. Jo, jeg synes det er sjovt NÅR jeg er snalret og glad og danseagtig og ligeglad om jeg skråler højt og pivfalsk med på en eller anden tåbelig sang, men jeg gider bare ikke rive en hel dag ud af kalenderen til bare at have det elendigt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været stiv og har ørlet, og har haft junk-æderen på og var klam og ikke lige nåede i bad før jeg blev nødt til at gå i seng igen. Ikke i hverken 2007 eller 2006. I must be gettin’ too old for that shit.

Vi skal heldigvis ha’ pizza i aften — hjemmelavet altså, det er blevet vores søndagstradition — selvom jeg godt ku’ kværne den pizza nu sammen med 1½ liter kold cola. Måske skulle vi købe noget cola, når vi henter bilen. Vi tager nok motorcyklen derned, det bliver godt at få noget luft.

Nu er der heller ikke lavet nogen planer for juli måned (endnu) andet end en uskyldig biograftur med kæresten, Mille og hendes kæreste for at se Die Hard 4.0 og spise store svinske amerikanske burgere før filmen. Mmmm, burgere og fritter. Jeg tror jeg har æderen på idag.

Tror lige jeg tager det bad dér…

Jeg glæder mig til næste weekend er overstået. Altså, jeg glæder mig selvfølgelig også til selve weekenden, men grunden til at jeg glæder mig til den er overstået er, at så er der ingen planer de næste mange uger.

Den første weekend i juni var jeg til polterabend. Det blev rimelig dyrt. Den næste skulle jeg heldigvis ikke noget. Weekenden efter dét skulle jeg til bryllup — først i kirke på Amager kl. 11.30, hvor regnen stod ned i lårfede stænger og jeg kørte rundt i mine sorte stiletsandaler, fordi de var våde og mine fødder var våde. Derfra til Vanløse til receptionsbrunch på brudens café, hvor jeg slet ikke kunne overskue at tage noget mad fordi der var så mange mennesker. Derfra så hjem til Lille Skensved at skifte tøj og en halv time at gøre sig klar i, og så med taxa til fest i Lejre.

Jeg havde jo købt den dér Malou Sander kjole, som jeg skulle have på til festen. Lige da jeg har sat mig ind i taxaen kan jeg mærke et eller andet, der slappes. Så var det kraftedeme den ene kjolestrop, som var røget af. Fed timing! Jeg insisterede på at løbe ind at skifte kjole, men min kæreste insisterede hårdere på at løbe ind i huset og finde nål og tråd. Det gjorde han så, og jeg fik stroppen syet på igen, da vi ankom til Lejre. Sikke noget crap!

Og jeg havde først taget den dér UnBra på, som jeg købte sidste år på Trendsales. Jeg tror den er for lille, for den sidder sgu lidt spøjst. Derudover kunne den slet ikke sidde fast, fordi jeg blev ved at være lidt varm og klam, da vi skulle ud af døren. Så jeg tog en almindelig sandfarvet bh på. Og da kjolen gik i stykker i taxaen var jeg glad for at den var blevet dén!

Nå, så i denne weekend var jeg til 30 års fødselsdag. Det var sgu meget sjovt og hyggeligt. Jeg elsker privatfester, barbecues og bryllupper. Det er så meget hyggeligere og sjovere end at hænge på en bar, synes jeg. Vi havde også fundet en sjov gave til fødselaren.

Da jeg holdt 30-års fødselsdag sidste år fik jeg en kasse med alle mulige gaver i. Der var en 3-4 bøger, som jeg havde ønsket mig, men også et hårnet, gennemsigtigt trekantet regnhætte, Tena Lady, mormor-trusser, proteserens til gebis, Alt for Damerne, katalog med busture o. lign. i anledning af, at jeg nu var blevet gammel. Det var skideskægt at pakke alle de gaver ud, så jeg synes at vi skulle lade traditionen køre videre til de næste, der blev 30.

Så fødselaren her (Mekanikeren) fik finsk saltlakrids, Grønne Pringles, Lillebror ostehapsere, et par underbukser med gylp, Bådmagasinet, et par ternede morfar-tøfler, bøgerne “D-Dag” og “Efter D-Dag” af Stephen Ambrose, den ultimative 80′er film “Tast Mig Jeg Er Din” (”Do you realize it’s snowing in my room goddammit!), “Band of Brothers” DVD-boksen (min yndlingsserie sammen med SATC) og så fik gebis-proteserensen lov at gå i arv til ham.

I den kommende weekend skal jeg også til 30-års fødselsdag og hun får eddermaneme lov til at arve gebisrensen og de gammel-kone-gaver, som jeg fik (hehe, hadegaver der kan gå i arv er fede!). Så i juli måned skal jeg INTET lave og INGEN penge bruge. Det sidste bliver nok lidt svært at overholde, men jeg vil ihvertfald prøve hårdt på at holde det på et absolut minimum. Er lidt træt af, at det i det sidste stykke tid har været sidst på måneden midt i måneden. Det spiller ikke.

Efter arbejde skal jeg lige handle noget mad ind og så ud at løbe. Damn, jeg håber at jeg kan nå at træne mig selv op til dét Eremitageløb.

… at indkøb af tøj man (jeg) vil være bekendt at dukke op i til nogens bryllup altid skal ende som sidste-øjebliks-panik-shopping? Nu har jeg også kun vidst i ihvertfald to måneder, at jeg skulle til det her bryllup, men det er typisk mig. Masser af tid, mañana mañana.

Så slog det mig pludselig i mandags: Har du egentlig noget at tage på? Nej? Så få dog for fanden fingeren ud og få købt noget. I den ideelle verden, hvor jeg ligner Heidi Klum og har en fuldstændig afskyelig masse penge på en numbered account i Schweiz ville jeg rask væk ha’ brugt 8-10.000 spir på at iklæde mig en sort Nicole Bakti aftenkjole med rhinsten, et par sølvfarvede Jimmy Choo’s og en matchende clutch.

Aaaahhh … suk!

Men nu ligner jeg jo bare mig selv og er kun en simpel webnørd, som (desværre) ikke kan smide $500 om måneden efter et par fantastiske sko ligesom Carrie i “Sex and the City” gør på ugebasis.

Derfor drog jeg til Fisketorvet i tirsdags, fast besluttet på at finde et par fede stiletter, en flot kjole og måske endda også en taske. Men ihvertfald et par fede stiletter, for jeg havde muligvis en kjole derhjemme som jeg kunne tage på. Men som det altid er når jeg virkelig SKAL bruge noget bestemt, kan jeg være fuldstændig sikker på, at jeg overhovedet ikke finder noget som helst.

Og efter to timer på Fisketorvet efter arbejde, hvor jeg var i noget nær alle butikker samt prøvede næsten alle sko i Aldo kørte jeg hjem med to tåringe i tasken og en is i hånden.

Så idag har der været panikshopping i Køge. Min kæreste købte det fedeste jakkesæt i mørkebrunt med sorte striber, en brokadevest i sådan en slags platin-agtig farve og en matchende cravatte og en råhvid skjorte. Det var sindssygt flot og passede helt vildt godt sammen i farverne. Og så stod jeg og tænkte på, hvor ærgerlig jeg selv ville blive i sammenligning. Så jeg gik på jagt efter et par fede stiletter i Køge, hvilket jo er fuldstændig umuligt eftersom ingen skobutikker altid har nogle klassiske modeller, som man kan få året rundt. Næh nej, det kan man jo ikke. Det kan sgu da ikke være rigtigt, at man skal til London for at få ordentlige sko, altså.

Nå, men jeg endte med at købe en Malou Sander silkekjole i stedet, som jeg troede var støvet rosa med nogle platin-agtig farvede blomster på. Jeg tænkte, at mine sølvfarvede stiletter ville passe godt til, men nu synes jeg egentlig mere at den er sådan mere laksefarvet end den er rosa. Men hul i det, skoene passer stadig godt til.

Så nu bliver det nok godt nok. Så skal jeg prøve min Unbra :o) Og så ender det sikkert med, at den slipper sit greb og når jeg på et tidspunkt så rejser mig op ryger den ud under kjolen og ned på gulvet. Se, det ville være pinligt!

Aj, jeg glæder mig. Jeg elsker bryllupper, især når man sidder ved runde borde som jeg ved vi skal imorgen. Det skal nok blive godt.

 mandags fik vi afviklet afskedsfesten på Diskotek Ritz i Køge, mit gå-i-byen stamsted fra gymnasiet. Mille og jeg, min kæreste og en af hans venner spiste middag på Vivaldi først og de laver altså nogle jævnt go’e plankebøffer!

Mille og jeg delte en flaske hvidvin og bagefter gik vi på Hugo’s (vores fredag-eftermiddag-øldriknings-stamsted fra gymnasiet, hvor vi pjækkede fra de sidste timer for at komme ned og få en stor fadøl i krus med hank). Her arbejdede vi videre på vores buzz indtil kl. 23, hvor begav os mod Ritz.

Det var godt nok en løjerlig fornemmelse at stå dér i indgangen igen - det føltes så surrealistisk og alligevel så velkendt. Vi afleverede vores jakker i garderoben og gjorde vores entré til tonerne af Prince’s “Kiss”. Der var tæskevarmt og der var MANGE mennesker – deriblandt mange, som jeg kunne huske at have set dengang. Spøjst.

Da Ritz-folkene annoncerede i lokalaviserne at der ville blive holdt kæmpe afskedsfest stod der, at de havde fået fat i stort set ALT hvad der hed gammelt personale fra helt tilbage fra 1985, hvor de åbnede. Mille og jeg var ret spændte på at se nogle af de bartendere, som var der dengang vi boede der i weekenderne. Vi snakker 1992-1995 nu og bartenderne var jo mega hotte dengang. Vi så ikke dem allesammen fra dengang, men der er kun én af dem, som stadig holder. De andre var sgu blevet lidt vejrbidte at se på – og de havde ihvertfald glemt hvordan man mixede drinks.

De skulle selvfølgelig gæste-bartende og vi bestilte to Piña Coladas hos ham med den grimme profil. For det første var der ikke is i, for det andet var det i helt forkerte glas. Der var ikke pynt på, men fuck pynten :o)~ Den smagte overhovedet ikke af hverken rom eller kokos, så faktisk var den bare en varm ananas smoothie. Vi fik den også til 25,- stykket, så det gik an da vi fik et par klumper is i.

Aldersgennemsnittet lå nok på omkring de 30 og musikken var i top - masser af 80′er og 90′er. Jeg foretrækker klart 80′er musik frem for 90′er, selvom jeg ikke interesserede mig synderligt for musik i 80′erne. Det gjorde min storebror til gengæld (han er fra 1969), så jeg kender det jo altsammen fordi han har hørt det. I 90′erne gik jeg i byen hele tiden, men det er sgu ikke altsammen derfra, som er lige heldigt skruet sammen.

Vi mødte en hel masse mennesker vi kendte, så det var rigtig fedt, og vi tog hjem ved 3-tiden om morgenen. Skulle lige ha’ en sidste Boss burger fra Ritz’ burgerjoint med på vejen. Det var sgu nostalgi på højt plan! Fik heldigvis en taxa hjem med det samme.

Ritz er lukket… It’s the end of an era. The party is officially over.