Bourne marathon

22. marts 2008

Jeg kunne ikke nære mig for at købe The Bourne Ultimatum i forgårs, da jeg var ude at handle. Så igår foreslog jeg Kæresten at vi skulle have Jason Bourne marathon, og det gad han sgu godt. Jeg røg direkte ud i skabet og fandt de to første film og satte The Bourne Identity på. Øv, hvor er den film bare for fed - den har samme superfede atmosfære og stemning som Spy Game - og jeg kan bare se den igen og igen og igen…

Da den var færdig var det direkte videre til The Bourne Supremacy. Dette er også en fed film, men indtil igår er det ud af 3 gange ikke lykkedes mig at se den hele uden at falde i søvn. Og det er ikk engang fordi den er kedelig, tværtimod. Jeg bliver bare så træt, når jeg skal se den (måske et psykisk levn fra dengang jeg faldt i søvn til den i biffen)… Men denne gang lykkedes det, og pludselig gav alting meget mere mening.

Så forventningerne var høje da The Bourne Ultimatum kom på til sidst. Nu var vi ved at være lidt søvnige og jeg ville bare ikke falde i søvn. Men endnu engang leverer Matt Damon en pragtpræstation som Jason Bourne og den var rigtig fed. Ikke ligeså fed som den første, men ligeså fed som 2′eren.

Igår nåede jeg også at få plantet en masse krukker til vores gårdhave - ja, jeg ved at det lyder meget “voksent” sådan at plante krukker iført havehandsker, men jeg er sgu også voksen. Ihvertfald på de fleste områder :o)

It’s OK to grow up - just as long as you don’t grow old. Face it - you are young.

Imorgen skal vi til kærestens fars fødselsdag.