Boot’s Camp

Kom lige til at tænke på noget sjovt. “Wait, did you say ‘fun’ or ‘funny’?” Ja, altså ikke sådan ha ha sjovt, men spøjst.

For laaaang tid siden blev jeg inviteret til at joine det dér famøse LinkedIn, som skulle være så lækkert til opbygning af ens netværk. Fint nok, jeg joinede og fik tilføjet nogle kontakter, og har overhovedet ikke brugt det siden. Forleden fik jeg den idé at gå derind for at se, hvem der egentlig var mine kontakter, og så fik jeg at vide, at LinkedIn havde fundet nogle mulige kontakter fra min gamle arbejdsplads.

Det skulle jeg da lige lure på. Det skal siges, at min tidligere arbejdsplads på det tidspunkt beskæftigede omkring 1,500 mennesker i København alene og det er steget siden da, men globalt beskæftiger de sindssygt mange. Nå, men jeg kendte sgu så én af de mange kontakter, som LinkedIn havde fundet. Jeg skrev til ham og spurgte om han kunne huske mig, og det kunne han godt.

Hvis du ikke kender det fungerer det således, at når én du har inviteret tilføjer dig som sin kontakt, så kan I se hinandens kontakter og dermed se, om I har nogen tilfælles eller om den anden kender nogen, som du gerne vil have kontakt med osv.

Jeg kiggede så i ham hers kontakter og fandt en anden, som jeg arbejdede sammen med samme sted. Han arbejdede så ikke dér mere, men hos et lille IT-firma. Jeg skulle selvfølgelig lige ind at se på deres website hvad de helt præcist lavede. De havde så en side med deres ansatte med billeder og hele lortet, og hvem kigger ud fra siden?

Det gør min gamle 3.g-kemi-mellemniveau-lærer sgu! Han er så direktør i det her firma. Jeg skrev til min gamle kollega, at det var da simpelthen for spøjst. Jaja, men ham direktøren kunne godt huske hvem jeg var. Fedt nok, jeg havde ham i ét år, det er 13 år siden og han kan huske mig? Det er sgu da for flippet. Okay, jeg var også lidt en spasmager i hans timer, så måske er det derfor. Det var nok ikke pga. mine outstanding academic skills, selvom jeg faktisk var lidt af en haj til kemi :o)

Jeg synes det er fantastisk — som jeg også sagde til ham her min tidligere kollega, så synes jeg det er imponerende når jeg møder min gamle folkeskoleklasselærer oppe i Køge og hun hilser og ved hvad jeg laver osv. Og hvor mange elever har hun haft siden? Hmmmm…

Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Nogle gange består verden bare kun af 1.000 mennesker.

Dengang jeg var lille gik jeg til ridning. Hele vejen op gennem min barndom har jeg redet. Som 12-13 årig fik jeg min egen hest, som jeg solgte som 17-årig. Der gik en del år, hvor jeg slet ikke dyrkede nogen former for sport. Som 25-årig boede jeg på Østerbro sammen med min daværende kæreste. Jeg havde gennem noget tid puslet med tanken om at begynde at ride igen, og fandt en halvpart på en (primært) dressurhest, som var opstaldet i Hørsholm. Jeg red hesten (Claudius) 3 gange om ugen og det var skønt.

Efter et års tid gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden, og jeg opsagde halvparten fordi jeg flyttede tilbage til Køge. Det var trist, men jeg synes det var lidt langt at køre derfra til Hørsholm for at ride. Siden da har jeg så ikke redet.

Hende, som ejede Claudius havde en veninde, som også havde en hest opstaldet samme sted i Hørsholm. Hun havde ingen part på sin hest, så hun var der ofte for at ride samtidig med mig, og vi snakkede en del sammen. Efter jeg stoppede med at ride Claudius har jeg ikke haft kontakt med nogen af dem.

Igår fik jeg så en sms fra et nummer, jeg ikke havde i telefonbogen. Om jeg var den pige, der engang havde haft part på Claudius? Så var det sgu fra Claudius’ ejers veninde. Vi sms’ede lidt frem og tilbage, og det viste sig så, at hende og hendes kæreste havde købt et fedt landsted i Ll. Salby (det ligger et spytkast fra hvor jeg bor) og at nu blev vi sgu snart naboer!

Jeg spurgte om hun stadig havde den hest, som hun havde dengang, men den havde hun givet til en veninde i 2004, så den (eller veninden?) var pensioneret nu. Hun fortalte at hun nu havde den mest fantastiske hest, en 7-årig vallak, og at hun ville få hest nr. 2, når hendes nuværende blev flyttet hjem. Derudover var hun var gravid i 3. måned og de var ved at sætte i stand.

Jeg skrev tilbage, at det lød sgu da for fedt altsammen og spurgte om en masse ting. Åbenbart er der 13 tønder land til landstedet, og hun får to lækre udebokse til hestene i næste uge samt en del spring. Hun skal bygge en 20×60 bane, men regnede ikke med at hestefaciliteterne ville blive klar før til oktober.

Og så skrev hun, “P.S. Vi har en amerikansk bulldog. Den er bare skidesød.” Det er jo sådan en hund, som jeg gerne vil ha’. Vi aftalte, at vi skulle ses og at hun skulle give lyd fra sig, når de var i nærheden. Det er sgu da fantastisk! Hun sagde også, at jeg skulle ride nede hos hende, hehe :o)

Nogle gange består verden bare kun af 1.000 mennesker.