En skriftlig advarsel
6. maj 2008
Yes, så har man simpelthen fået en skriftlig advarsel. Og her gik jeg og håbede, at Han-Chefen ville tilbyde en eller anden god fratrædelsesordning, men næh nej. Det er med beklagelse (ifølge skrivet, ihvertfald) at de konstaterer, at jeg til trods for medarbejderudviklingsamtale og opfølgning herpå fortsat ikke lever op til de krav, der stilles i Firmaet omkring nye arbejdsopgaver, leverancer og samarbejde.
Firmaet har konstateret følgende uacceptable forhold:
- Jeg udviser manglende villighed til at påtage mig opgaver.
- Min arbejdsmæssige indsats er utilstrækkelig og viser manglende performance. For mange leverancer tager uforholdsmæssigt lang tid og jeg har svært ved at få afsluttet opgaverne.
- Min attitude overfor både opgaver og kolleger er mangelfuld og bliver opfattet som stødende, hvilket hæmmer såvel arbejdsklimaet som samarbejdet mod resultatet.
Advarslen beror på, at jeg trods påtale af disse forhold ved tidligere medarbejdersamtale og efterfølgende møder fortsat ikke lever op til kravene. Advarslen siger også, at forholdene skal forbedres hurtigst muligt og senest 18. juni. Hun-Chefen vil følge op på ugebasis ligesom der vil blive afholdt et møde med Han-Chefen ifm. periodens udløb. Såfremt Firmaet vurderer, at der ikke er indtrådt tilstrækkelig forbedring vil konsekvensen blive en opsigelse af mit ansættelsesforhold.
Hvad siger I så? Personally, I think it’s bullshit.
“Ja, man kan jo sige, at det er en subjektiv vurdering,” sagde Hun-Chefen, mens hun nikkede (jeg tror hun holder VM-titlen i nikning). Det skal jeg lige love for - for hvem bestemmer, hvornår min attitude overfor opgaver og kolleger ikke virker stødende? Hvem vurderer, hvornår min arbejdsmæssige indsats er tilstrækkelig? Hvordan skal man måle på disse punkter?
Jeg har en masse “modsvar” eller hvad man skal kalde det, til ovenstående anklagepunkter, men jeg tror sgu de er ligeglade. Jeg sagde nærmest ikke to ord, mens Han-Chefen fremførte anklageskriftet, og så var jeg ude at konferere med Tillidsrepræsentanten. Da vi kom ind igen spurgte hun om de kunne tilbyde en fratrædelsesordning. Det kunne han ikke sige på stående fod, men han ville undersøge det og vende tilbage, forhåbentlig senere idag.
Han skrev så både på sms og mail ved 16.30-tiden, at han ikke havde haft mulighed for at tale med el jefe grande, Direktøren, så han ville fange ham imorgen. Fedt nok at skulle vente til imorgen på et svar. Hvis de endelig tilbyder en fratrædelsesordning bliver det stensikkert sådan en nærig gnalling med 1 eller 2 måneders løn. Hvis de fyrer mig skal de give mig 5 måneders løn, så det tilbyder de ihvertfald ikke.
Jeg kan på stående fod identificere følgende muligheder:
- Jeg siger fuck det hele og siger op - så hænger jeg selv på hele regningen OG at jeg skal være der juni måned med, medmindre de ville gå med til at fritstille mig før tid.
- Jeg kan lade stå til indtil 18. juni og kun lige akkurat lave de ting, jeg får besked på, så de bliver nødt til at fyre mig fordi forbedringerne til ovenstående anklagepunkter udebliver. Så skal de give mig 5 måneders løn, men så har jeg til gengæld også en plet på mit CV, som aldrig forsvinder.
- Jeg kan oppe mig fuldstændig vanvittigt, så de den 18. juni tænker “Hold da kæft!” og så få lov at blive der, men det er jo ikke ligefrem det jeg vil - jeg vil gerne kappe båndene hurtigst muligt, men jeg vil også gerne gå derfra med så meget som muligt.
Medmindre de tilbyder en fratrædelsesordning, hvilket jeg virkelig håber de gør, men det gør de nok ikke. Et eller andet sted kan de jo også bare køre videre og tvinge mig til at sige op ved at prøve at køre mig træt. Det koster ikke dem andet end hvad jeg får i løn hver måned. Og nu er jeg nok bare sortseer igen, men det er sgu svært at være andet i disse tider.
Good times, huh?
Går det hele nu i vasken?
29. april 2008
Centerchefen ringede igår formiddags. De havde jo haft personalemøde i fitnesscentret i søndags, og der havde åbenbart været én fra administrationen, dvs. hans chef. Hun havde sagt, at hun ville foretrække at det var én person, der besatte hende-der-går-på-barsel’s stilling i stedet for at det blev to halve stillinger. Så nu vidste han ikke hvad hun ville beslutte og jeg ved stadig ikke hvad mine chefer beslutter. De har møde as we speak, så lad os se bagefter. Men det skal ikke undre mig, at mine chefer giver thumbs up for, at jeg kan skære min ugentlige arbejdstid ned til 3 dage om ugen, og at centerchefens chef så siger, at hun kun vil have én person i den rolle. Eller omvendt.
Jeg prøver at forholde mig optimistisk, men det er sgu lidt svært…
Var ude at løbe igår. Samme distance som sidst (det er min målestok lige nu) på 24 minutter og med Kæresten medløbende på rulleskøjter. Det var hyggeligt nok. Følte ellers helt bestemt at jeg løb hurtigere igår end ellers pga. min paceroller, men det gjorde jeg så ikke.
Men løberiet går godt og det er motivationsfaktor nr. 1.
Mens jeg venter på en afklaring…
22. april 2008
… af jobsituationen kunne jeg jo lige skrive lidt om, hvordan det går.
Igår ringede jeg til Centerchefen, som jeg havde samtale med i fredags. Han havde snakket med de andre to, som var med til samtalen, og de var blevet enige om, at de gerne ville have mig. Men de var blevet nødt til at dele hende-der-går-på-barsel’s rolle op i to dele. Først havde de håbet på, at jeg kunne tage det hele undtagen hendes holdtimer, men hende, som de kunne få til at tage holdene istedet ville kun tage dem, hvis hun også fik holdplanlægningen med, så den blev de nødt til at give hende.
Jeg kan så få instruktørtimer som jeg har haft hidtil, noget reception og så ellers ansvar for alt hvad der vedrører fitness, som ikke er holdtræning. Og det vil jeg jo gerne, så de regnede med at der var til omkring 18,5 timer om ugen. De timer skal fordeles på mandag og tirsdag, og så en lørdag eller søndag et par gange om måneden, men det lader til at være ret fleksibelt, ihvertfald med hensyn til weekenderne. Hvis jeg har brug for at have en hel weekend fri sørger jeg bare for at fordele timerne på nogle af de andre dage.
Jeg skrev til Hun-Chefen igår morges, at jeg gerne ville have et møde med hende ang. at gå ned til at være på jobbet 3 dage om ugen istedet for 5 dage som nu. Jeg kunne se i hendes kalender, at hun er total booket hele denne uge, bl.a. med medarbejdersamtaler (som jeg også skal ha’ forberedt mig til *dybt opgivende suk*), så jeg er allernådigst blevet tildelt hele 15 minutter fredag morgen. Lidt belastende, havde håbet på en afklaring her først/midt i ugen, så jeg kunne melde tilbage til Centerchefen. De skal holde personalemøde på søndag, og hvis det var at det kunne lade sig gøre med det her deltidssjov, ville de gerne præsentere mig dér.
Nå, men bedre sent end aldrig, right? Håber bare ikke det stikker en kæp i hjulet for fitness arbejdet. Så bliver jeg sgu først arrig.
Ellers har jeg stort brugt hele Bededagsferien på at være i haven og hvad der dertil hører. Har ligget på knæ ude i hækken og luget ukrudt, jow jow - det skal man ikke holde sig for fin til, når nu man har et hus med en kun to år gammel hæk, som er meget spinkel og ikke ret høj, og som man gerne snart vil ha’ vokser sig stor og tæt, så prying eyes kan holdes ude.
Igår var jeg ude at løbe en tur rundt i området, hvor jeg bor. Magtede ikke at køre ud i skoven, efter at jeg havde været i tre forskellige supermarkeder for at få hakket svinekød på 3-7%. Det blev til en 3,9 km rute of which jeg løb 3,4 km uden at gå ned i gang, så det var jeg jævnt tilfreds med. Det tog godt nok 25 minutter at lunte denne distance, men jeg løb hele vejen, og det er dét jeg fokuserer på :o)
På jobbet er jeg blevet smidt ind i testgruppen indtil videre - et eller andet skal de jo bruge mig til, så hvorfor ikke? Heldigvis er det ikke sindssygt kedeligt - altså, jeg kunne jo godt finde på sjovere ting, hvis jeg selv skulle bestemme, men det skal jeg jo ikke, så jeg gør det så godt jeg kan, men det er tydeligt at mærke, at jeg ikke er tester.
Og så kan jeg altså godt sige jer, at det er ret svært at skrive kostdagbog! Det havde jeg ikke lige regnet med, men man skal jo fandeme regne alt ud?!! For det første har jeg nærmest vejet alting og skrevet det ned på små sedler, som jeg så troligt hver aften har knastet ind i et hjemmehekset regneark, og jeg er ikke Excel-haj, så det er blevet noget værre noget.
Samtidig har jeg så også for hver dag udregnet mit energibehov ud fra præcis hvad jeg har lavet den pågældende dag. Så når man har indtægter og udgifter på kaloriekontoen kan man jo snildt regne ud, om man har overskud eller underskud. Jeg mangler nogle få udregninger for de enkelte dage, så jeg har ikke det fulde overblik endnu, men jeg er ret sikker på at jeg på en normal dag tidligere har spist meget mere end jeg egentlig har haft behov for. Når man skriver det ned er man meget opmærksom på, hvad og hvor meget man propper i hovedet, så det er meget sjovt at se.
Nu sker der måske snart noget…
18. april 2008
Anyway, here’s hoping :o)
Dejligt med sådan en St. Bededag, som man i onsdags havde glemt alt om, men som man blev husket på var idag. Fordi det var så godt vejr idag var jeg ude at løbe (læs: lunte) en tur - sidst jeg løb var 30. marts, det er desværre hele 19 dage siden, men det var fantastisk. Samme rute og cirka samme tid. Solen skinnede og skoven er ved at springe ud. Fantastisk! Jeg håber jeg kommer afsted igen på søndag, hvis det er godt vejr og der ikke kommer andet i vejen.
Idag har jeg haft et møde med Centerchefen, lederen for mit lokale fitnesscenter. Han er også chef i det center, hvor jeg har været instruktør nogle gange siden 1. april. Det viser sig, at der i mit lokale center “åbner” en stilling pr. 1. juni, fordi én går på barselsorlov dér. Hun har både nogle instruktørtimer, noget i receptionen, noget holdinstruktion og noget administrativt arbejde om træningsleder, hvor hun lægger holdplaner og andet. Vi snakkede om hvor meget af det jeg ville kunne overtage, hvis det var at det var, som at det måske faktisk godt kan gå hen at blive.
Vi blev ihvertfald enige om, at jeg nok vil kunne tage det hele bortset fra holdinstruktionen. Som jeg har sagt før, så er jeg ikke hamrende koordineret, når det kommer til at følge en koreografi til høj musik og sådan, så det vil jeg gerne undgå og det lod heldigvis ikke til at være et problem. Der vil selvfølgelig være en masse jeg skal sættes ind i, men hvis vi kunne gå i gang med overdragelsen allerede nu, kan jeg ikke se at der skulle være nogen ben i dét.
Vi snakkede løst og fast om hvor meget jeg ville kunne arbejde og blev enige om, at jeg skulle snakke med min arbejdsgiver på mandag og forhøre mig om muligheden for at gå ned på 3 dage om ugen dér, således at jeg kan have to hele dage i centret og så tage en lørdag og en søndag nogle gange om måneden. Det ville være en god måde at komme lidt mere seriøst igang med denne her branche, så jeg kan få en fornemmelse af om det nu i virkeligheden er noget, som jeg har lyst til at lave fuldtids.
Så det er jo fedt nok. Nu håber jeg bare, at Firmaet er med på den, men hvorfor skulle de ikke være det? De har jo selv direkte sagt, at der ikke er arbejde nok i mit primære ansvarsområde til, at kunne beskæftige en stilling fuldtids. Faktisk kan det endda være at de måske bliver lettede, for så slipper de for at spekulere så meget på, om jeg nu har noget at rive i. Men lad os nu se. Jeg vil ihvertfald fremlægge muligheden til min chef på mandag og så håbe på en positiv reaktion.
Det skrider langsomt frem med skolen, et langt sejt træk én gang om ugen. Men spændende er det sgu. Nu har vi fået til opgave at føre kostdagbog her den næste uges tid, så jeg skal ha’ anskaffet mig en digitalvægt til formålet. Hehe, jeg skal til at veje min mad og udregne kalorier, det har jeg sgu aldrig prøvet før, så jeg er lidt spændt på at se, hvor mange kalorier om dagen jeg egentlig spiser i henhold til mit daglige energibehov. Det må jo være mere, eftersom min fedtprocent jo var steget med en hel procent siden december. Men nu kan det være jeg får lidt fokus på det så, og ifølge vores lærer er det noget af det, som en kostdagbog blandt andet er god til.
Overvejer mit næste træk…
29. marts 2008
… er lige præcis hvad jeg foretager mig i disse dage. Den er 3 mulige løsninger på min jobsituation:
-
Jeg kan sige op og få et andet IT-job.
-
Jeg kan sige op og arbejde fuldtids som fitnessinstruktør.
-
Jeg kan gå på deltid, dvs. arbejde halvt IT og halvt fitnessinstruktør.
Løsning nr. 1 er udelukket - det er jeg slet ikke interesseret i. Løsning nr. 2 er heller ikke rigtig en mulighed, når jeg nu har et budget, som skal være bæredygtigt. Løsning nr. 3 … tjahh, hvorfor ikke? Jeg kommer til at skulle arbejde flere timer om ugen sammenlagt end jeg gør nu, men det er der jo så mange, der gør. Jeg mener, jeg har p.t. en 36 timers arbejdsuge - jeg dør nok ikke af at have en 45 timers arbejdsuge i en periode.
På tirsdag når jeg skal til oplæring i fitnessdk vil jeg prøve at spørge, om det er muligt at jeg kan få så mange timer om ugen, da jeg så på arbejdet onsdag vil prøve at fremlægge forslaget om, at jeg går på deltid. Et eller andet sted burde de ikke have et problem med det - de siger jo selv, at der ikke er nok af de ting, som jeg gerne vil lave, til at beskæftige en fuldtidsstilling.
Har jeg bare en deltidsstilling er der ihvertfald større mulighed for, at jeg i højere grad kommer til at beskæftige mig med de “rigtige” ting og får færre af de lorteopgaver, som jeg er blevet lovet, da jeg valgte jobmodel nr. 1. Vil Firmaet ikke være med til det… ja, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg gør. Så tror jeg sgu, at jeg bliver nødt til at kvitte dem fuldstændig, for det vil også være et tydeligt tegn på, at de ikke er interesseret i at jeg skal blive glad for at gå på arbejde (som i bund og grund er dét, som det hele handler om).
Så tror jeg sgu at jeg vil foreslå dem at fyre mig med øjeblikkelig fritstillelse og giver mig 5 måneders løn.




