Boot’s Camp

Ja, så skal man til det igen — julefrokosttiden er over os og har for mange sikkert allerede været det et stykke tid. Jeg var til (for mit vedkommende) årets første julefrokost i fredags med min kærestes arbejde. Vi var en 25 stykker, tror jeg, og det blev holdt i Cirkusbygningen i København, hvor vi så Wallmans Dinnershow.

Efter 4 timers kulinariske oplevelser og musikalsk show forvandles Cirkusbygningen til en stor natklub. Der røg drinks indenbords, men jeg modererede med vilje mit alkoholindtag, da jeg ikke gad have tømmermænd dagen efter. Jeg regnede ud, at jeg nok har fået 10-11 genstande i tidsrummet 19-04, så det er jo til at overskue.

Jeg havde heller ikke tømmermænd lørdag, men jeg var sindssyg træt hele dagen og aftenen, og fik ikke lavet noget som helst. Og det er lige præcis derfor jeg ikke gider alt det dér druk mere. Én ting er, at man er træt, men det er sgu da røv at spilde en hel lørdag på at være i zombie-tilstand.

Nå, men ihvertfald skal jeg også til julefrokost de to næste fredage — nu på fredag med arbejdet og næste fredag med anatomi/fysiologi-holdet. Nu på fredag bliver det nok svært ikke at få en lille bjælde på, da jeg skal stå i baren. Samtidig har jeg hørt fra julefrokostudvalget, at temaet er Melodi Grand Prix og er der noget jeg hader, er det Melodi Grand Prix. Hvis der kun skal spilles MGP musik hele aftenen ender det sandsynligvis med at bjælden bliver til en koklokke…

Sidste uge gik i vasken med hensyn til træning. Jeg kom ned i Fitnessdk onsdag med mit træningstøj og var endda gået en time tidligere fra arbejde, fordi jeg var så klar. Så kører de et tilbud, som gælder til og med 23. december. Det går ud på, at hvis man kender én som er medlem kan man få den månedlige betaling til 299,- istedet for 379,- (gælder kun i gruppe 2 centre) og samtidig betaler man kun 99,- i startgebyr i forhold til 299,-

Det kræver dog, at man kender et medlem, hvis navn eller medlemsnummer man kan oplyse. Jeg kendte ikke lige nogen og så gad jeg ikke melde mig ind til den normale pris uden at have undersøgt sagen. Så kunne jeg ikke få lov at træne — eller det kunne jeg godt, men det ville koste 130,- og det synes jeg ikke lige jeg gad betale.

Torsdag skulle jeg til læsegruppe og fredag til julefrokost, og ja, så gik resten af weekenden med det. Men det viser sig så, at én af dem jeg sidder på kontor med er medlem, så jeg har fået hans medlemsnummer, og vil melde mig ind idag. Så NU skal jeg endelig igang og jeg glæder mig som en sindssyg.

Så jeg vil smutte ned og lave noget squat nu :o)

 mandags fik vi afviklet afskedsfesten på Diskotek Ritz i Køge, mit gå-i-byen stamsted fra gymnasiet. Mille og jeg, min kæreste og en af hans venner spiste middag på Vivaldi først og de laver altså nogle jævnt go’e plankebøffer!

Mille og jeg delte en flaske hvidvin og bagefter gik vi på Hugo’s (vores fredag-eftermiddag-øldriknings-stamsted fra gymnasiet, hvor vi pjækkede fra de sidste timer for at komme ned og få en stor fadøl i krus med hank). Her arbejdede vi videre på vores buzz indtil kl. 23, hvor begav os mod Ritz.

Det var godt nok en løjerlig fornemmelse at stå dér i indgangen igen - det føltes så surrealistisk og alligevel så velkendt. Vi afleverede vores jakker i garderoben og gjorde vores entré til tonerne af Prince’s “Kiss”. Der var tæskevarmt og der var MANGE mennesker – deriblandt mange, som jeg kunne huske at have set dengang. Spøjst.

Da Ritz-folkene annoncerede i lokalaviserne at der ville blive holdt kæmpe afskedsfest stod der, at de havde fået fat i stort set ALT hvad der hed gammelt personale fra helt tilbage fra 1985, hvor de åbnede. Mille og jeg var ret spændte på at se nogle af de bartendere, som var der dengang vi boede der i weekenderne. Vi snakker 1992-1995 nu og bartenderne var jo mega hotte dengang. Vi så ikke dem allesammen fra dengang, men der er kun én af dem, som stadig holder. De andre var sgu blevet lidt vejrbidte at se på – og de havde ihvertfald glemt hvordan man mixede drinks.

De skulle selvfølgelig gæste-bartende og vi bestilte to Piña Coladas hos ham med den grimme profil. For det første var der ikke is i, for det andet var det i helt forkerte glas. Der var ikke pynt på, men fuck pynten :o)~ Den smagte overhovedet ikke af hverken rom eller kokos, så faktisk var den bare en varm ananas smoothie. Vi fik den også til 25,- stykket, så det gik an da vi fik et par klumper is i.

Aldersgennemsnittet lå nok på omkring de 30 og musikken var i top - masser af 80′er og 90′er. Jeg foretrækker klart 80′er musik frem for 90′er, selvom jeg ikke interesserede mig synderligt for musik i 80′erne. Det gjorde min storebror til gengæld (han er fra 1969), så jeg kender det jo altsammen fordi han har hørt det. I 90′erne gik jeg i byen hele tiden, men det er sgu ikke altsammen derfra, som er lige heldigt skruet sammen.

Vi mødte en hel masse mennesker vi kendte, så det var rigtig fedt, og vi tog hjem ved 3-tiden om morgenen. Skulle lige ha’ en sidste Boss burger fra Ritz’ burgerjoint med på vejen. Det var sgu nostalgi på højt plan! Fik heldigvis en taxa hjem med det samme.

Ritz er lukket… It’s the end of an era. The party is officially over.

Jeg var til polterabend for Miss Sophie igår - hun er min kærestes papbrors kæreste, som min kæreste skulle til polterabend for (også igår). Stod op 5.50 (troede ikke mit vækkeur kunne ringe så tidligt, men ak!) og blev hentet kl. 8.00. Vi blev kørt til Amager, hvor drengene skulle mødes, og så fortsatte tøserne til DGI Byen, hvor vi skulle mødes til brunch kl. 10.00.

Alle ankom mere eller mindre planmæssigt, da den vordende brud ankom bagpå en motorcykel kørt af hendes bedste venindes onkel. Der var to gravide med, og da vi sad midt i brunchen annoncerede Sophie, at hvis nogen fandt det underligt at hun ikke drak idag, så var det altså fordi hun var gravid. Godt nok kun 20 dage henne, men gravid var hun altså.

Selve brunchen var sgu ikke noget at råbe hurra for (hvad sker der for den dér falske røræg?), men jeg blev da mæt, hvilket nok mest skyldtes at jeg konsumerede verdens største croissant. Bagefter skulle vi i Kurbadet i DGI Byen, hvor vi skulle “forkæle vores sanser og vende underskud til overskud”. Supercool, det var jeg med på. Sauna, koldtvandskar, dampbad, koldtvandskar … det var skønt, selvom jeg holdt mig væk fra det dér koldtvandskar. Brrrr, der er ikke meget viking over mig, det skal jeg være den første til at indrømme. Men hvis jeg nogensinde kommer derind igen, lover jeg at hoppe i karret :o)

Mens vi sad og fedede den i badekåber i Kurbadets pejsestuens fik Sophie massage, og da vi var færdige med vores wellness fik Sophie slør og slørstof-nedersel på, og så skulle vi videre til (og jeg havde personligt set MEGET frem til netop denne del) pistolskydning i Skyttehuset, også i DGI Byen. Jeg har igennem hele min ungdom været ret ferm til at skyde med riffel til diverse byfester og gøgl, og for nogle år siden var vi til et firmaarrangement i DGI Byen, hvor vi skulle skyde med riffel. Vi var 30 mennesker, tror jeg, og i skydekonkurrencen fik jeg en delt førsteplads med min daværende chef, som er jæger.

Vi startede med en .22 pistol, som vi skød med det meste af tiden, inkl. til vores “konkurrence”. Til sidst fik vi lov at få to skud hver med en 9mm – vi skød på den samme skive allesammen og da placerede jeg det bedste skud. Hold kæft hvor var det en fed fornemmelse at fyre den af! Den har et ret kraftigt rekyl, og vi skulle fyre de to skud af hurtigt efter hinanden, så ved det andet skud fik jeg ikke sigtet ret meget. Instruktøren sagde, at det danske politi har 9mm pistoler, og det er ikke specielt nemt at skyde med pistol, så man laver ikke lige et “dykker gennem luften og ender i fantastisk rullefald med pistolen på skrå” i bedste Steven Seagal stil og så nakker alle bad guys inden for en radius af 50 m.

Herefter skulle Sophie sælge kys (kindkys og de dér marengs fiduser). Personligt havde jeg nægtet at gøre dette, fordi jeg ville føle mig totalt til grin og jeg synes ikke, at netop sådan en dag skal gå ud på at gøre bruden/gommen til grin, men anyway – det var blevet bestemt, så fint nok. Sophie tog det dog i stiv arm og så nærmest ud til at befinde sig meget godt i rollen som kyssælger. En eller anden i selskabet fandt, at vi skulle tage på O’Learys på Hovedbanegården, for der var jo landskamp og så ville der være masser af mænd. Der sad vi i et par timer og drak store fadøl.

På vej ned til Ad Libitum, hvor vi skulle spise, fik Sophie solgt nogle flere kys. Her troede hun nok at hun var færdig, men vi havde lige et stop mere: nemlig hos Eventfactory, hvor vi skulle indspille en musikvideo. Det var sgu et rimelig gustent sted, synes jeg. Nede i nogle snuskede kælderlokaler med en fesen bar, hvor man sad i nogle sofagrupper. Oppe bag nogle gardiner skulle man stå og danse til den dér video med sådan en stor blæser på. Sophie skulle vælge en sang eftersom det var hende der skulle synge - resten af os skulle bare være backing dansere. Først ville hun ha’ “Barbie Girl” med Aqua, men den sagde ham filejsen var meget svær. Nå, så ville hun tage noget med Britney Spears, men øh … “de er gået i stykker - en fuld svensker har trådt på dem”. Que? Hvorfor så ha’ et rimelig omfattede musikkatalog at vælge imellem, hvis man alligevel ikke kan vælge noget?

Hun endte med at tage “Jeg vil i seng med de fleste” med Det Brune Punktum, så hende og hendes bedste veninde gik i lydstudiet (jeg så det ikke selv, men jeg tvivler stærkt på professionaliteten). Bagefter skulle vi optage videoen, hvor vi allesammen skulle klæde os ud i en masse klamt kluns der lå på gulvet i en stor bunke, og så skulle vi danse mens Sophie mimede til sin egen sang. Da sangen var færdig kom der så “Stayin’ Alive” med Bee Gees i en eller anden helvedes version med lidt for meget bas.

Da vi kom var én gruppe igang med en musikvideo, så var det os, og mens vi sad og ventede på den skide DVD de skulle lave var der to-tre andre grupper, der også skulle lave musikvideo. Og HVER ENESTE gang sluttede de af med “Stayin’ Alive”, så til sidst havde jeg det sådan, “Okay, vi bliver nødt til at gå nu, ellers kan jeg aldrig mere holde ud at høre Bee Gees”. Så viste de lige DVD’en med musikvideoen og bevares, det var da meget sjovt, men det var det argeste amatørlort. For det første kørte lydsporet fuldstændig asynkront med selve videoen, billedkvaliteten var dårlig og så sluttede den jo selvfølgelig af med, at vi allesammen gik amok til “Stayin’ Alive”. Hideous! “Vil du købe et eksemplar?” Nej tak, jeg venter til den kommer på YouTube.

Derefter var vi færdige og bestemte os til at tage på Pub & Sport for at spille pool istedet for at sidde og glo et diskotek, hvor man ikke kan føre en samtale. Dagens aktiviteter kombineret med, at alle tøserne som var med, var rigtig søde og imødekommende, og alle gik godt i spænd og snakkede godt sammen, så var det faktisk en rigtig fed dag og jeg er glad for at jeg tog med :o)

Imorgen har jeg taget fri (jeg har heldigvis fri Grundlovsdag) og imorgen aften skal jeg i byen. Ja, du hørte rigtigt – jeg skal i byen på en mandag. Okay, det er måske meget normalt for nogle, men meget usædvanligt for mig. Mit gamle stamdiskotek (mit andet hjem i gymnasiet) Ritz i Køge lukker og holder derfor et brag af en afskedsfest imorgen fra kl. 22. Inden skal Mille og jeg, min kæreste og hans ven (hendes ekskæreste) ud at spise og så skal vi være med til at lukke Ritz ned med stil :o)