Boot’s Camp

… at indkøb af tøj man (jeg) vil være bekendt at dukke op i til nogens bryllup altid skal ende som sidste-øjebliks-panik-shopping? Nu har jeg også kun vidst i ihvertfald to måneder, at jeg skulle til det her bryllup, men det er typisk mig. Masser af tid, mañana mañana.

Så slog det mig pludselig i mandags: Har du egentlig noget at tage på? Nej? Så få dog for fanden fingeren ud og få købt noget. I den ideelle verden, hvor jeg ligner Heidi Klum og har en fuldstændig afskyelig masse penge på en numbered account i Schweiz ville jeg rask væk ha’ brugt 8-10.000 spir på at iklæde mig en sort Nicole Bakti aftenkjole med rhinsten, et par sølvfarvede Jimmy Choo’s og en matchende clutch.

Aaaahhh … suk!

Men nu ligner jeg jo bare mig selv og er kun en simpel webnørd, som (desværre) ikke kan smide $500 om måneden efter et par fantastiske sko ligesom Carrie i “Sex and the City” gør på ugebasis.

Derfor drog jeg til Fisketorvet i tirsdags, fast besluttet på at finde et par fede stiletter, en flot kjole og måske endda også en taske. Men ihvertfald et par fede stiletter, for jeg havde muligvis en kjole derhjemme som jeg kunne tage på. Men som det altid er når jeg virkelig SKAL bruge noget bestemt, kan jeg være fuldstændig sikker på, at jeg overhovedet ikke finder noget som helst.

Og efter to timer på Fisketorvet efter arbejde, hvor jeg var i noget nær alle butikker samt prøvede næsten alle sko i Aldo kørte jeg hjem med to tåringe i tasken og en is i hånden.

Så idag har der været panikshopping i Køge. Min kæreste købte det fedeste jakkesæt i mørkebrunt med sorte striber, en brokadevest i sådan en slags platin-agtig farve og en matchende cravatte og en råhvid skjorte. Det var sindssygt flot og passede helt vildt godt sammen i farverne. Og så stod jeg og tænkte på, hvor ærgerlig jeg selv ville blive i sammenligning. Så jeg gik på jagt efter et par fede stiletter i Køge, hvilket jo er fuldstændig umuligt eftersom ingen skobutikker altid har nogle klassiske modeller, som man kan få året rundt. Næh nej, det kan man jo ikke. Det kan sgu da ikke være rigtigt, at man skal til London for at få ordentlige sko, altså.

Nå, men jeg endte med at købe en Malou Sander silkekjole i stedet, som jeg troede var støvet rosa med nogle platin-agtig farvede blomster på. Jeg tænkte, at mine sølvfarvede stiletter ville passe godt til, men nu synes jeg egentlig mere at den er sådan mere laksefarvet end den er rosa. Men hul i det, skoene passer stadig godt til.

Så nu bliver det nok godt nok. Så skal jeg prøve min Unbra :o) Og så ender det sikkert med, at den slipper sit greb og når jeg på et tidspunkt så rejser mig op ryger den ud under kjolen og ned på gulvet. Se, det ville være pinligt!

Aj, jeg glæder mig. Jeg elsker bryllupper, især når man sidder ved runde borde som jeg ved vi skal imorgen. Det skal nok blive godt.