Nu uden polstring

17. marts 2008

Ja, altså ikke den polstring (I wish).

Jeg var på Gildhøj Privathospital her til morgen for at få undersøgt mit venstre skinneben, som efterhånden har drillet mig i nogle år. Hver gang jeg har startet op med at løbe er der kommet smerter i løbet af få uger, og trust me: jeg er startet meget blidt op hver gang netop af samme grund. Jeg har hele tiden haft det mistænkt for at være skinnebensbetændelse.

Men det viser sig åbenbart at jeg også går rundt med det nu, selvom jeg udover idag og i lørdags ikke har trænet i næsten 2 måneder, og slet ikke har løbet i endnu længere tid. Der blev skrevet følgende:

Obj. er ikke generaliseret hypermobil. Benene er lige lange. Hofter og knæ bevæges normalt. Ingen muskelatrofi. Begge ankler bevæges normalt og har normal stabilitet. I belastet stilling er der ingen fejlstilling af mellem- eller bagfod. Tæerne er uden fejlstilling og med normal bevægelighed. Har et moderat forfodsfald i form af en dybtliggende 4. metatars bilat. Herudover findes ret udtalt bløde fodsåler med dårlig stødabsorption både sv. til forfødder og hæle. Sv. til ve. skinneben er der diskret ødem langs medialkanten, hvor der også er ømhed. Achillessenerne uden forandringer.

Konklusion: Medialt tibialt stress-syndrom på basis af forfodsfald og bløde fodsåler.

Det vil sige, at jeg har meget dårlig polstring under mine fødder, hvilket også kan være grunden til, at jeg ikke synes det er særlig rart at gå på bare fødder. Lægen kunne dog ikke sige hvorfor det lige var venstre ben og ikke højre eller begge ben, og han kunne ikke gøre andet end at give mig en henvisning til en fysioterapeut samt en henvisning til Kaiser Sport på nogle specielle indlæg, som skal kunne flyttes fra et sæt fodtøj til et andet. Jeg får det jo så åbenbart selvom jeg ikke løber, hvilket er rimelig latterligt.

Post-Nytårsaften

2. januar 2008

Nå, hvordan gik jeres nytårsaftener? I kom forhåbentlig godt ind i det nye år med alle lemmer i behold ligesom jeg. Maden var supergo’, vinen og selskabet ligeså. Vi havde indrettet smoking lounge ude i bryggerset og der var selvfølgelig nogle få, som nærmest slog rødder derude i løbet af aftenen, men sådan er det jo som regel, hvis man ikke må ryge ved bordet.

Sidst på natten var der dog lidt drama — én af kærestens venner er meget jaloux mht. hans kæreste og har svært ved at styre sin jalousi, og han skulle selvfølgelig flippe ud. Jeg tror det er fjerde gang inden for det sidste halve år, hvor han er blevet kropumulig og… jeg vil ikke sige “har ødelagt” aftenen for os andre, men han har ihvertfald lagt en kraftig dæmper på stemningen. Plus at man så skal høre på at både ham og hans kæreste hælder vand ud af ørerne, og det er aaaaltid det samme.

Men nu har han endelig fået taget sig sammen til at søge noget hjælp, så vi håber på det bedste. For all our sakes.

Jeg har ikke trænet siden 2. juledag, hvor jeg blev dårlig da jeg kom hjem. Det varede 2-3 dage, hvor jeg kom ud på den anden side og bare var lidt snottet. Det er jeg så stadigvæk, men nu her efter nytårsaften har jeg det som om, der sidder noget på lungerne. Når jeg trækker vejret ind og puster ud igen med åben mund er det som om luftvejene bliver irriterede, og jeg vil gerne hoste. Så før jeg kommer af med det bliver der ingen træning — det er ikke så fedt at stå på løbebåndet eller cross traineren og hoste en lunge op hvert andet minut.

Idag skal jeg ha’ ringet til vores sundhedsforsikring (gennem arbejdet), så jeg kan få undersøgt mit venstre skinneben. Det er noget jeg har døjet med længe snart, som kommer når jeg løber. Tror det er dét, som kaldes ”shin splint”, altså skinnebensbetændelse på den indre skinnebenskant. Jeg har fået en henvisning til en ortopæd fra min læge, så jeg håber lidt at sundhedsforsikringen har et samarbejde med Gildhøj Privathospital.

Imorgen skal jeg til tandlæge, yay, og muligvis til læsegruppe. Og så er det snart allerede mandag igen, hvor jeg skal tilbage på arbejde. Nogen vil måske sige, at der da stadig er hele 4 dage tilbage, men det er vel det samme som at sige, at bægeret er halvfuldt, når det i virkeligheden er halvtomt.

Jeg er den fødte pessimist.