Boot’s Camp

… som synes der er noget låddent ved den sag om hende den 10-årige svenske pige, som er forsvundet?

Okay. Én artikel sagde, at det var første gang hun fik lov at cykle alene hjem fra vennerne, at hun forsvandt. Hendes cykel blev fundet blot 500 m fra hendes hjem og få minutter før hun “forsvandt” havde hendes mor talt med hende i telefonen. Politiets bortførelsesteori bestyrkes af et vidne, som har set to biler i et ellers ret øde sommerhusområde i nærheden af pigens hjem.

Selvsamme vidne siger også, at han sammen med nogle venner så hende, da hun cyklede hjem, og at de endda tog et billede af hende. Du og dine venner tog simpelthen et billede af hende? En 10-årig pige på cykel? Bare sådan rent tilfældigt tog I lige et billede?  Klart man lige kører forbi en tilfældig unge på vejen og tager et billede, medmindre der er lidt klammoella over én.

Nå, men man har så siden anholdt en 42-årig mand, som tidligere har været dømt for voldtægt, mishandling og seksuel tvang. Beviset på, at han har noget med det at gøre kommer fra en mand, som tilfældigvis gerne vil være anonym og som tilfældigvis var ude at teste sit nye kamera ved vejkanten på selvsamme vej, hvor pigen forsvandt.

Helt tilfældigt tog han kl. 14.16.11 et billede af den 10-årige pige på sin cykel, og helt tilfældigt tog han knap et minut efter - kl. 14.17.07 - et billede af den 42-årige mands privatbil. Billedet var så dét, der ledte politiet frem til den 42-årige mand, da man jo på billedet kunne se hans nummerplade. Der er tilsyneladende også andre beviser, der peger på at det godt kunne være ham, og jeg siger ikke at han har/ikke har haft noget med pigens forsvinden at gøre.

Jeg synes bare det er ret “heldigt” (og ret klamt), at to personer fuldstændig uafhængigt af hinanden tilfældigvis tog et billede af pigen den dag, hun forsvandt. Jeg mener, hvad er sandsynligheden for, at det sker? Jeg skal ikke gøre mig til dommer over nogen af de implicerede parter eller noget.

I’m just sayin’ … it’s fishy.

Jeg har været travlt optaget her i løbet af den sidste uges tid med anatomilæsning og opgaveskrivning. Jeg fik jo opgaven i tirsdags, brainstormede nogle tanker onsdag, var til spørgetime i anatomi torsdag og gik først rigtig igang med at skrive fredag, men så skrev jeg til gengæld også hele dagen og hele aftenen.

Den skal heldigvis kun fylde 2 sider: én side med oplysninger og begrundelser samt én side med træningskort til personen i casen. Det er fedt nok at vi ikke skal skrive en hel roman, men det er alligevel også svært at begrænse sig til én side med information om personen og begrundelser for hvorfor du har valgt dét, du har valgt.

Men nu er den ihvertfald færdig, jeg skal bare rette nogle slåfejl og muligvis revidere nogle formuleringer. Så nu kan jeg koncentrere mig 100% om at læse op til anatomieksamen.

Og så skal jeg lige høre om noget — det kan godt være det bare er mig, men det synes jeg helt ærligt ikke, at det er. I fitnessopgaven skal man nævne noget om, hvordan man vil måle kundens progression. Well, min kunde ville gerne “strammes lidt op, prøve at få en bedre kondition samt tabe sig lidt”. Fint nok — konditionen forbedrer vi via kredsløbstræning, opstramningen får hun gennem styrketræningen og vægttabet fra de to ting kombineret (jeg har lavet højintensitets-cirkelprogram).

Godt. Da vi ikke på noget tidspunkt i løbet af uddannelsen har haft noget om fedtprocentmåling og realistisk vægttab ifm. motion og omlægning af kost har jeg ingen idé om, hvad det er realistisk at reducere sin fedtprocent med om måneden — jeg kunne ikke finde noget om det på nettet, så jeg gik ind på Motion Online’s forum (som jeg aldrig har brugt før) og stillede spørgsmålet. Ærlig som jeg er skriver jeg at det er ifm. en eksamensopgave jeg gerne vil vide det.

Huge mistake! Så blev jeg bare sablet ned — ja, om det “ikk lisom var meningen at jeg lisom selv skulle skrive opgaven?” og “om det ikke lisom var mig, der blev bedømt for opgaven? For så er det lisom ikk fair at få andre til at skrive den for dig, vel?” og “Ja, det er ærlig talt meget skuffende, hvis du ikke selv har en fornemmelse af dette — det bekræfter bare mine fordomme omkring uddannelsens kvalitet”.

Æhm… Hvem havde lige en hjerneblødning her? Hvem har nogensinde sagt noget om, at jeg ikke ville skrive opgaven selv? Jeg kan godt se, at hvis en eller anden venlig sjæl havde sagt, “Ud fra de oplysninger du har givet ville jeg sige ca. 0.5% om måneden”, så havde vedkommende jo klart skrevet opgaven for mig!!? Og undskyld ad helvede til, at vi ikke har lært om det på uddannelsen, men at det først kommer i detaljer, hvis man tager en uddannelse som slankekonsulent/ernærings- og livsstilsvejleder.

Hold kæft, hvor blev jeg harm — jeg havde lyst til at megasvine de dér tilsyneladende pissehellige idioter. Hvis jeg ikke havde skrevet at det var til en eksamensopgave, men bare havde spurgt “Hey, hvor meget er det realistisk at reducere sin fedtprocent med om måneden baseret på bla bla bla?”, så havde de været ved at falde over deres egne forpulede stænger for at komme til.

Til dem har jeg kun én ting at sige:

FUCK JER, NARRØVE!

I aftes var jeg til sidste undervisningsgang i fitness og trak også min eksamensopgave, som skal afleveres onsdag den 23. januar kl. 12.00. Først synes jeg den var lidt øv, men efter nærmere overvejelse tror jeg faktisk den er ret fin:

Lav et supplerende træningsprogram til en 60-årig kvinde — Olga — der i forvejen har 2 aerobictimer om ugen (bodytoning).

Hun vil gerne strammes lidt op, prøve at få en bedre kondition samt tabe sig lidt.

Træningen skal ligge i forbindelse med hendes aerobic og må ikke tage for lang tid.

Programmet kan både ligge før og efter aerobictimen, og skal indeholde alle relevante ting.

Det er ikke mange oplysninger man får at gå ud fra, men hvis der er vigtige ting at tage stilling til skal vi selv opdigte resten.

Jeg kom jo til at tænke på, at jeg kunne bruge min mor som eksempel. Hun er godt nok ikke helt 60 år endnu, men det var kun et par år. Jeg kunne jo så også teste træningsprogrammet, som jeg skal lave, på hende. Så faktisk tror jeg ikke min case er så nederen alligevel.

Men jeg er godt nok ved at blive nervøs snart. Indtil videre har jeg terpet skulderens, overarmens og underarmens muskulatur. Jeg var også gået lidt igang med ryggens, men jeg synes sgu den er lidt svær.

Nå, men heldigvis skal vi til brunch hos én af mine veninder på lørdag i deres nye hus. Min kæreste skal sætte trådløst net op for dem, mens hendes kæreste, som er medicinstuderende, skal høre mig i noget anatomi. Så kan vi jo passende gennemgå ryggen, hvis jeg stadig ikke har styr på den.

Underarmen er også lidt tricky, men det er mest fordi alting næsten hedder det samme: extensor carpi ulnaris og extensor carpi radialis, flexor carpi radialis longus, flexor carpi radialis brevis og flexor carpi ulnaris. Helt ærligt!

Never underestimate the power of getting things off your chest. Jeg har gennem længere tid været tildelt en — efter min opfattelse og med henblik på mine interesseområder — rigtig lorteopgave på arbejdet. Det var en opgave, som jeg fik fordi de ikke vidste hvem de ellers skulle give den til (story of my life). Tak for lort.

Det er helt nede på datadetaljeringsniveau. Hør nu lige her, jeg er skide ligeglad med data — det er dét, der ligger udenom data, der interesserer mig. Men man tror ikke at der er og bliver ved med at være så mange GUI-opgaver til at beskæftige mig med det fuldtids. Bortset fra, at det er der — det er dét, jeg laver og det er en tilbagevendende opgave. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg skal sige det, men nu siger jeg det lige igen:

Webdesign/GUI-design og usability er en tilbagevendende opgave.

Gad vide hvornår den siver ind? Nå men anyway, så gik jeg op til min projektleder og sagde, at jeg gerne lige ville snakke om den “rolle”, som det var meningen at jeg skulle varetage. Jeg sagde, at jeg gerne ville diskutere muligheden for, at en anden person fik rollen, for som han nok ikke kunne undgå at have lagt mærke til, så havde jeg haft enormt svært ved at oparbejde en passende entusiasme for denne rolle.

Det havde naturligvis ikke undgået hans opmærksomhed, men han syntes bare at jeg havde så mange af de kvaliteter, som rollen påkrævede: detaljeorientering, falkeblik … ja, han brugte mange andre smøre-ord, og jeg tænkte: “Ja, det har du i grunden ret i, but flatter will get you nowhere.”

Så jeg tror rimelig meget på, at jeg er off the hook hvad den rolle angår, og det var rart at få lettet mit hjerte omkring det, da det er noget som har tynget mig i et stykke tid — det har påført mig en vis modløshed at vide, at jeg hele tiden havde den opgave hængende over hovedet, men nu har jeg det meget bedre.

Så er der bare eksamen. Jeg brugte hele dagen igår på at terpe (og jeg mener virkelig terpe terpe terpe) skuldermuskulatur, og jeg har rimelig godt styr på acromioclaviculær- og glenohumeralleddet, scapula samt hvor musklerne m. teres major, m. teres minor, m. deltoideus , m. subscapularis, m. supraspinatus og m. infraspinatus udspringer og tilhæfter samt hvilke funktioner de har.

Idag skal jeg terpe humerus (overarmen) og dennes muskler — jeg ville ønske jeg havde taget denne approach til læsningen, da jeg fik juleferie: at koncentrere sig om én muskelgruppe ad gangen og virkelig terpe denne istedet for at prøve at lære alle musklerne i vores pensum på én gang. Men ønsker man ikke næsten altid, at man havde gjort noget på en anden måde end dén, man rent faktisk gjorde det på?

Og som jeg også regnede med, så ligger prøvetimen i poledance selvfølgelig samme dag som jeg skal til mundtlig eksamen i fitness. Poledancing er fra 11-12 og jeg mener jeg skal ind til eksamen kl. 14.30. Er det mon realistisk at gøre begge dele?

Sidder lige og har lidt nederen på over mit arbejdsliv, og kom til at tænke på Pulp’s sang Bar Italia:

Let’s get out of this place before they tell us that we’ve just died.
Move, move quick, you’ve gotta move. Come on it’s through, come on it’s time.
Oh look at you, you, you’re looking so confused, just what did you lose?

What did I lose? Only the last four years of my professional life, that’s what!