Hvad nu?

3. december 2007

Ja, det spørger jeg også om. Vi er lige blevet færdige med sæson 3 af Lost på DVD og sæson 4 kommer først i USA til februar, så hvad fanden skal vi nu bruge vores aftener på? Skal vi ligefrem til at have et liv igen? Prison Break sæson 3 er kun lige startet for en måned siden på dansk TV. Det kan sgu da ikke være rigtigt…

Hov … come to think of it, så kender vi vist én, som muligvis har optaget alle afsnit af 24 Timer sæson 6 på DVD. Det skal jeg lige ha fundet ud af.

Jeg skal sgu i Fitnessdk idag og ha min første time med en instruktør. Det skal blive godt, skal det … og det er ikke et øjeblik for tidligt. Faktisk er det lidt senere end min oprindelige plan, men jeg skulle lige have noget økonomi på plads inden. Det koster jo lige 779 kr her første måned pga. et startgebyr på 299 kr, så den niver lidt.

Heldigvis er jeg forskånet for at skulle bruge en masse penge på julegaver — vi holdt op med at give hinanden gaver for flere år siden, så det er meget rart. Jeg skal bare købe til min nevø på 12 år og min venindes datter på 6 år.

Ja, og så skal min kæreste nok også have noget. Til jul for 2 år siden fik han en nøgen mig med en rød sløjfe om, da vi kom hjem — det var et hit ;o) Jeg tror egentlig ikke han ville være ked af at få det samme i år, så måske man skulle opgradere med noget “fræk nisse” tema?…

For min skyld kunne man godt afskaffe alle gaverne og al den skide oppyntning og julereklamer alle vegne, som allerede begynder i november. Det bedste ved julen er sgu maden og hyggen juleaften, julebryggen, æbleskiverne og gløggen.

Og så er der kun 82 dage til jeg skal rejse :o)