Boot’s Camp

Dengang jeg var lille gik jeg til ridning. Hele vejen op gennem min barndom har jeg redet. Som 12-13 årig fik jeg min egen hest, som jeg solgte som 17-årig. Der gik en del år, hvor jeg slet ikke dyrkede nogen former for sport. Som 25-årig boede jeg på Østerbro sammen med min daværende kæreste. Jeg havde gennem noget tid puslet med tanken om at begynde at ride igen, og fandt en halvpart på en (primært) dressurhest, som var opstaldet i Hørsholm. Jeg red hesten (Claudius) 3 gange om ugen og det var skønt.

Efter et års tid gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden, og jeg opsagde halvparten fordi jeg flyttede tilbage til Køge. Det var trist, men jeg synes det var lidt langt at køre derfra til Hørsholm for at ride. Siden da har jeg så ikke redet.

Hende, som ejede Claudius havde en veninde, som også havde en hest opstaldet samme sted i Hørsholm. Hun havde ingen part på sin hest, så hun var der ofte for at ride samtidig med mig, og vi snakkede en del sammen. Efter jeg stoppede med at ride Claudius har jeg ikke haft kontakt med nogen af dem.

Igår fik jeg så en sms fra et nummer, jeg ikke havde i telefonbogen. Om jeg var den pige, der engang havde haft part på Claudius? Så var det sgu fra Claudius’ ejers veninde. Vi sms’ede lidt frem og tilbage, og det viste sig så, at hende og hendes kæreste havde købt et fedt landsted i Ll. Salby (det ligger et spytkast fra hvor jeg bor) og at nu blev vi sgu snart naboer!

Jeg spurgte om hun stadig havde den hest, som hun havde dengang, men den havde hun givet til en veninde i 2004, så den (eller veninden?) var pensioneret nu. Hun fortalte at hun nu havde den mest fantastiske hest, en 7-årig vallak, og at hun ville få hest nr. 2, når hendes nuværende blev flyttet hjem. Derudover var hun var gravid i 3. måned og de var ved at sætte i stand.

Jeg skrev tilbage, at det lød sgu da for fedt altsammen og spurgte om en masse ting. Åbenbart er der 13 tønder land til landstedet, og hun får to lækre udebokse til hestene i næste uge samt en del spring. Hun skal bygge en 20×60 bane, men regnede ikke med at hestefaciliteterne ville blive klar før til oktober.

Og så skrev hun, “P.S. Vi har en amerikansk bulldog. Den er bare skidesød.” Det er jo sådan en hund, som jeg gerne vil ha’. Vi aftalte, at vi skulle ses og at hun skulle give lyd fra sig, når de var i nærheden. Det er sgu da fantastisk! Hun sagde også, at jeg skulle ride nede hos hende, hehe :o)

Nogle gange består verden bare kun af 1.000 mennesker.